Før din undersøgelse skal du købe følgende på apoteket:
- 1 pakke Picoprep/Citrafleet
- 1 pakke Toilax eller Dulcolax à 5 mg. BEMÆRK! Det er ikke muligt at købe færre end 25 stk.
Du kan også henvende dig i receptionen på afdelingen og få udleveret præparaterne.
Du skal følge anvisningen i denne vejledning i stedet for den, der står på pakken.
Du kan få refunderet dine udgifter til indkøb af udtømningspræparat
Du har mulighed for at få refunderet de penge, du bruger til indkøb af det udtømningspræparat, du skal bruge op til undersøgelsen.
Du kan enten udskrive vores refusionsskema og udfylde det hjemmefra, eller du kan få et skema udleveret i forbindelse med undersøgelsen.
Det er vigtigt, at du gemmer kvitteringen for køb af udtømningspræparatet, da det fungerer som bilag. Du skal medbringe kvitteringen både, hvis du udfylder hjemmefra eller får et skema i forbindelse med undersøgelsen.
Hent refussionsskemaet