Skrumpelever (Levercirrose)

Har du fået cirrose på grund af alkohol, er det helt afgørende, at du beslutter dig for at blive afholdsmand/kvinde.

Den første måned kan være svær, men så går det jævnt fremad.

Efter 6 måneder vil du opleve, at det hele er meget lettere, og at du har fået det meget bedre. Fortsætter du med at drikke alkohol, bliver sygdommen kun værre.

Skyldes cirrosen leverbetændelse af type B (hepatitis B), kan det i nogle tilfælde være en god idé at dæmpe leverbetændelsen med såkaldt virus-medicin.

Ved hepatitis C er forholdene lidt anderledes og medicinsk behandling er afhængig af mange ting.

Sørg for at have kontakt til en læge, der kan følge udviklingen i din sygdom.

Vand i bughulen opstår, fordi blodet har svært ved at løbe igennem leveren, og derfor stiger trykket i leverens store blodåre. Det forhøjede tryk gør, at væske presses ud i bughulen.

Vand i bughulen kan give åndedrætsbesvær, smerter og bughindebetændelse.

Du skal være opmærksom på om din mave bliver større og om der er stigning i din vægt. Du skal også sørge for at veje dig 2-3 gange om ugen.

Ved levercirrose har blodet fra tarmen svært ved at komme igennem leveren. Blodet finder derfor andre veje udenom leveren, blandt andet via blodårer i spiserøret. Disse svulmer op og danner åreknuder.

Store åreknuder kan briste, og du skal derfor være opmærksom på blodige opkastninger eller om din afføring ser sort eller rød ud. Åreknuderne kan ikke mærkes, og mange med levercirrose har åreknuder, som ikke bløder.

Åreknuderne kan undersøges ved en kikkertundersøgelse. Hvis undersøgelsen viser, at du har åreknuder, kan blødning forebygges med medicin eller ved at sætte elastikker på åreknuderne.

Ved blodig opkastning bør du straks ringe 112. Indlæggelse på det nærmeste hospital er nødvendig.

Hepatisk encephalopati/levercoma er en tilstand, der kan opstå ved nedsat leverfunktion, f.eks. levercirrose, da leveren ikke er i stand til at rense blodet ordentligt. Dette kan påvirke hjernen og give forskellige ændringer i personligheden og bevidsthedsforstyrrelser.

Nogen oplever det mere end andre, og én person kan godt opleve det flere gange. Varigheden kan strække sig fra dage til mange uger.

Man skelner mellem forskellige grader af bevidsthedsforstyrrelser:

• Grad 0: Kaldes også skjult HE. De symptomer patienten eller måske de pårørende oplever, kan ikke ses i blodprøver eller opdages ved almindelig lægesamtaler, men kan forringe livskvaliteten for personen. Det er ikke tilladt at køre bil på dette niveau.

• Grad 1: På dette niveau er det ofte kun de nærmeste pårørende, der kan fornemme, at noget er galt. Det kan være små ændringer i væremåden og/eller ændret døgnrytme. Personen kan have svært ved at formulere sig, være irriteret, glemsom og mangle sygdomsforståelse.

• Grad 2: Bevidsthedsændring med forvirring, sløv eller vredladen opførsel. Personen kan for eksempel have problemer med at finde toilettet eller at genkende folk.

• Grad 3: Personen virker meget sløv, sover det meste af tiden og er svær at komme i kontakt med. Vedkommende har svært ved at spise, drikke, tage sin medicin og vil ofte tisse eller have afføring i sengen uden at opdage det.

• Grad 4: Personen reagerer ofte ikke ved tiltale eller berøring. Personen er bevidstløs (i koma).

Når man har cirrose, har kroppen svært ved at udnytte kostens proteiner. Det går ud over musklerne, der i høj grad består af proteiner.

Mange med leversygdom oplever i perioder nedsat appetit, tab af kræfter og øget træthed.

Det er vigtig at holde øje med kosten og at spise nok.

Når man henvender sig til lægen med symptomer på leversygdom, vil lægen tage det alvor­ligt.

Det skal undersøges, om der er tale om cirrose, hvad årsagen er, og om man evt. har komplikationer.

Målet er at fjerne eller bremse den sygdom som skaber cirrosen og at be­handle eventuelle komplikationer. Langt de fleste får det betydeligt bedre, når de bliver behand­let. Mange skal have behandling resten af livet.

De fleste kan holde mavevandet nede ved hjælp af vanddrivende medicin.

Når vandet forsvinder ud af maven, skal det ikke gå alt for hurtigt. Sørg for at veje dig dagligt, du må maks tabe 0,5 kg per dag. Hvis vægten stiger igen skal du kontakte lægen.

Undgå salt på maden samt lakrids, da det modvirker den vanddrivende behandling.

Ved store mængder vand kan det tappes ud. Dette kræver et halvt til et helt døgns indlæggelse, samtidig undersøges vandet for bakterier for at se om der er en infektion, der skal behandles med antibiotika.

Når du har cirrose, og får bevidsthedsforstyrrelser, vil lægen søge efter det, der har udløst det.

Det kan f.eks. være en infektion med feber, væskemangel, blødning fra åreknuder i spise­røret, forstoppelse eller sovemedicin.

I de fleste tilfælde kan den udløsende faktor fjernes og bevidsthedsforstyrrelsen forsvinder.

Du kan forebygge bevidsthedsforstyrrelser ved at:

• Holde op med at drikke alkohol
• Sørge for at spise protein- og energirigt
• Få væske nok
• Have gang i maven med 2-3 afføringer dagligt, eventuelt ved at bruge laktulose
• Tage den ordinerede medicin og ikke andet.

Hvis du har sukkersyge, er det vigtig, at dit blodsukker holdes stabile.

Udover tre hovedmåltider er det vigtigt med mellemmåltider, eksempelvis formiddag, tidlig og sen eftermiddag og før sengetid.

Hyppige måltider forbedrer udnyttelsen af madens næringsstoffer. Måltidet om aftenen før sengetid er særligt vigtigt for leverens udnyttelse af næringsstoffer mens man sover.

Protein er tit det største problem, fordi behovet er næsten dobbelt så meget som hos raske. For at få protein nok, skal man f.eks. spise kød og fisk samt drikke mælk og spise mælkeprodukter som ymer og fed ost.

Man kan med fordel supplere sin kost med proteindrikke, som kan købes på apoteket. Man kan få en grøn recept af lægen, så man får 60 % i tilskud.

Ved behov for kontakt udenfor klinikkens telefontid skal du ringe til Medicinsk Afsnit 1 på tlf. 78 44 77 10.