Spasticitet er et hyppigt forekommende symptom efter en skade i hjernen.
Spasticitet ses som øget muskelstivhed, der tiltager ved hurtig udspænding.
Spasticitet ledsages ofte af lammelse og koordineringsforstyrrelser.
Spasticitet og lammelser medfører ofte på sigt forandringer i form af kontrakturer med permanent muskel- og bindevævsskrumpning.
Spasticiteten medfører varierende grad af smerter og funktionstab med nedsat bevægelighed, dårlige sidde- og liggestillinger og besvær i forbindelse med personlig hygiejne.