Under undersøgelsen skal du ligge i en seng og slappe af.
Ved undersøgelsens start klæbes der elektroder på din hud. Herefter stimuleres nerverne med lette elektriske impulser (svage strømstød) gennem huden. På denne måde måles funktionen af nerven.
De elektriske stød kan opleves som ubehagelige, men undersøgelsen er ufarlig og uden bivirkninger.
Undersøgelsens varighed
Tiden varierer alt efter, hvor meget din læge har bedt om, der skal undersøges:
- Hvis du skal have undersøgt en hånd, er der booket 30 minutter
- Hvis du skal have undersøgt begge hænder, er der booket 55 minutter
- Hvis du skal have undersøgt begge ben og fødder samt en hånd, er der booket 1,5 time
OBS. Vi har ikke mulighed for at undersøge mere, end det du er henvist til.