Epidural smertebehandling til fødsler

Du får lagt et drop i hånden/armen.

Du skal sidde foroverbøjet eller ligge sammenkrummet på siden, mens kateteret anlægges.

Huden på ryggen bliver vasket med sprit og der bliver lagt lokalbedøvelse.

Under anlæggelsen af epiduralkateteret er det vigtigt, at du sidder/ligger helt stille.

Igennem en nål indføres epiduralkateteret til det sted, hvor de smerteførende nerver ligger. Nålen fjernes og kateteret bliver liggende. Det sættes fast med plaster på din ryg, så du kan bevæge dig frit.

Det tager normalt under 20 minutter at anlægge en epidural og 20-30 minutter inden smertelindringen virker.

Af og til virker epiduralen ikke godt nok og må justeres eller lægges om.

• De fleste opnår en særdeles god smertelindring. 
• Som regel anvendes en lav dosis, der betyder, at du stadig kan bevæge dig og evt. gå lidt omkring med støtte.
• Generelt set påvirker en fødeepidural ikke barnet.
• Fødeepiduralen kan ved behov anvendes til kejsersnit, ved at indsprøjte en stærkere dosis lokalbedøvelse i kateteret.

Epiduralen kan forlænge fødslen, men det er oftest i en ubetydelig grad. Der er ikke øget risiko for kejsersnit.

Du kan opleve:

• Blodtryksfald, og derfor måles dit blodtryk hyppigt i starten. Større blodtryksfald behandles med medicin, der får blodtrykket til at stige.
• Hudkløe, men det er sjældent nødvendigt at behandle
• At få feber. Ved temperaturer over 38 grader overvejer vi behandling med antibiotika.
• Forbigående muskelsvaghed i benene – især hvis der ekstra doser af stærkere lokalbedøvelse
• Nedsat fornemmelse af blærefyldning og risiko for manglende evne til selv at tømme blæren, så længe epiduralen virker. Blæren tømmes da med kateter.

Der er en lille risiko på 1-2 procent for, at epiduralnålen laver hul i den hinde, der omgiver rygmarven. Det fører ofte til behandlingskrævende hovedpine, der typisk opstår 1-2 dage efter fødslen. Det er derfor vigtigt, at du henvender dig til fødestedet, hvis du får svær hovedpine efter du er kommet hjem.

Der kan være ømhed ved indstiksstedet, men oftest af få dages varighed. Længerevarende rygsmerter er som udgangspunkt ikke udløst af epiduralen, men ses ofte i forbindelse med graviditet og fødsel.

Efter en fødsel kan der ses forbigående nervepåvirkning med føleforstyrrelser og/eller nedsat kraft i ben eller hofter hos cirka 1 procent af de fødende. Det er sjældent forårsaget af epiduralen, men oftere af tryk og stræk på nerverne i forbindelse med selve fødslen.

Permanente nerveskader efter en epidural er ekstremt sjældent (mindre end 0,01 procent).

Ekstremt sjældne bivirkninger/komplikationer

Forekommer hos mindre end 0,01 procent. Det vil sige mindre end 1 ud af 10.000 og i mange tilfælde mindre end 1 ud af 100.000.

• Allergisk reaktion på lokalbedøvelse
• Varige nerveskader
• Betændelse i epiduralrummet
• Blødning i epiduralrummet eller hjernen
• Hjernehindebetændelse (meningitis)

Hvis en eller flere bivirkninger udvikler sig efter udskrivelsen, skal man hurtigt tage kontakt til fødestedet.