Under operationen syes hudtransplantatet fast med en selvopløselig tråd.
Der lægges en sugende forbinding på.Forbindingen må gerne skiftes ved behov, men såret skal så vidt muligt lades urørt i 10 dage.
I nogle tilfælde skal såret tilses efter 3 dage.
Hudtransplantatet vil i begyndelsen virke mat eller hvidt. Fra 4-5 dagen bliver det rødligt, og efter nogle måneder vil det få samme farve som normal hud.
Når forbindingen fjernes på ca. 10. dagen, kan du lægge en let forbinding på for at beskytte den nye hud, men dette er ikke altid nødvendigt
Gnid ikke for hårdt på transplantatet.