Tvangsloven og tandbehandling

Formålet med loven er at sikre den bedst mulige behandling, omsorg og beskyttelse af patienten med udgangspunkt i den enkeltes behov og under hensyn til den enkelte patients værdighed.

Loven skal sikre, at iværksættelse og gennemførelse af tvang sker i overensstemmelse med grundlæggende retssikkerhedsprincipper. Loven skal begrænse tvang og indgreb i den personlige frihed over for den enkelte patient til det absolut nødvendige.

Ved tvang forstås brug af foranstaltninger, som en patient i ord eller handling modsætter sig.

Tvang kan bestå af tvangsbehandling og tvangsindgreb.

Reglerne gælder for patienter, der er fyldt 15 år, og som varigt mangler evnen til at give et informeret samtykke til behandling.

For at kunne gennemføre en tvangsbehandling skal følgende betingelser være opfyldt: 

• En undladelse af at gennemføre behandlingen ud fra en sundhedsfaglig vurdering vil føre til væsentlig forringelse af patientens helbred eller sundhedstilstand. Det understreges, at lidelsen skal være alvorlig for patientens helbred, og at mindre og bagatelagtige behandlinger, der ikke risikerer at få længerevarende konsekvenser for patienten ikke kan gennemføres ved brug af tvang.
• Den besluttede behandling anses for nødvendig for at forhindre denne væsentlige forringelse
• At det efter en helhedsvurdering fremstår som den bedste løsning for patienten at gennemføre behandlingen ved brug af tvang.  Der kan blandt andet lægges vægt på patientens livssyn, religion, tidligere tilkendegivelser om behandling, den fremadrettede livskvalitet efter behandlingen m.v.
• Tvang kan komme på tale, når der er et konkret og aktuelt behov for at behandle en varigt inhabil patient, som ellers ville opleve unødvendige smerter og lidelser uden behandling

Hvis ovenstående betingelser er opfyldt udarbejdes en tvangsprotokol, som indberettes til Sundhedsdatastyrelsen.

En læge eller tandlæge kan beslutte, at der skal laves et tvangsindgreb, hvis det er nødvendigt for at gennemføre tvangsbehandlingen. Tvangsindgrebet kan dreje sig om:

• Beroligende medicin
• Fysisk fastholdelse
• Generel anæstesi

Der skal altid vælges det – for den enkelte patient i den konkrete situation – mest skånsomme indgreb, der kan opnå det ønskede formål.

Beslutning om tvangsindgreb er gyldige i den periode, der er nødvendig for at gennemføre den tvangsbehandling, der er besluttet. Dog højst i 4 måneder.

Det er en betingelse for beslutning om tvangsbehandling/tvangsindgreb, at patientens værge, nærmeste pårørende eller fremtidsfuldmægtig (fremtidsfuldmægtig skal varetage personlige forhold, herunder helbred) giver samtykke til tvangsbehandlingen/tvangsindgrebet.

Hvis patienten ikke har en værge, nærmeste pårørende eller fremtidsfuldmægtig (fremtidsfuldmægtig skal varetage personlige forhold, herunder helbred), kan en anden læge eller tandlæge med faglig indsigt på området, som ikke tidligere har deltaget i eller skal deltage i behandlingen af den pågældende patient, give samtykke til tvangsbehandlingen/tvangsindgrebet.

Den person, der giver samtykke til brug af tvang, skal informeres om klagemuligheder til Tvangsbehandlingsnævnet. Patienten/pårørende har mulighed for at klage over beslutningen om brug af tvang, hvis patienten/pårørende mener, at betingelserne for tvangsindgrebet ikke er blevet overholdt.

Hos Styrelsen for Patientsikkerhed kan du læse mere om tvang ved somatisk behandling.