Tvangsloven og tandbehandling

Den 1. januar 2018 trådte en ny lov i kraft som sikrer, at varigt inhabile patienter ikke bliver ladt i stikken, når de modsætter sig behandling.

Tidligere måtte man ikke behandle varigt inhabile personer over 15 år, hvis de modsatte sig behandling. Varigt inhabile for eksempel demente, udviklingshæmmede og hjerneskadede personer, som ikke selv er i stand til at vurdere konsekvenserne af ikke at blive behandlet.

Loven gør det muligt at tvinge en patient i behandling, hvis en læge eller tandlæge vurderer, at patientens sundhedstilstand bliver væsentligt forringet, hvis man undlader behandlingen. Der kan være tale om alt fra tandbehandling til operation for hoftebrud.

Hvis tandbehandlingen kræver, at vi anvender narkose, beroligende medicin eller undtagelsesvis fastholdelse i forbindelse med vores undersøgelser og behandlinger i tandplejen, anses det for tvangsindgreb.

Brug af tvang skal registreres i en tvangsprotokol og indberettes til Sundhedsdatastyrelsen.

Vores tilgang til patienterne er uændret. Hos de patienter, hvor det ikke er muligt at lave en tilfredsstillende undersøgelse, beror behovet for behandling ofte på et skøn, der blandt andet er baseret på patientens adfærdsmønster.

Rent praktisk betyder det, at vi i samråd med patientens nærmeste pårørende eller omsorgsperson drøfter behovet for undersøgelse og eventuelle behandlingskrævende tilstande.

Vi vil sammen med jer aftale det mest skånsomme tvangsindgreb, som findes at være nødvendig, for at kunne gennemføre undersøgelsen og eventuelle behandlinger.

Navnet på den behandler, der anbefaler, at behandlingen gennemføres, vil sammen med navn på den person, der giver samtykket til dette, blive registreret i patientens journal.

Når behandlingen er gennemført, sender vi en tvangsprotokol til Sundhedsdatastyrelsen. Protokollen er dog kun gældende i 4 måneder. Det betyder, at der skal laves en ny protokol hver gang, at det er nødvendig at anvende tvang.

Samtykke gives af nærmeste pårørende, nærmeste omsorgsperson eller værge (ikke økonomiske værge). Det er derfor vigtigt for os, at patienten ved tandlægebesøg ledsages af en, der kender patienten godt og kan give informeret samtykke til tvangsprotokollen.

Hvis ledsageren er en anden person end den, der skal give samtykke til behandling, er det vigtigt, at bosted/institution har informeret og lavet relevante aftaler med nærmeste pårørende, nærmeste omsorgsperson eller værge i forhold til samtykke/tandbehandling.

Nærmeste pårørende, nærmeste omsorgsperson eller værge bliver ringet på umiddelbart efter forundersøgelsen. Det er derfor vigtigt, at tage kontaktoplysninger med.

Hos Styrelsens for Patientsikkerhed kan du læse mere om tvangsbehandling – Tvang ved somatisk behandling.