Til ultralydsundersøgelsen ligger du ned.
Du får en vandig creme på brystet. Herefter fører lægen ultralydsskanneren hen over huden.
I forbindelse med undersøgelsen får du indsat en eller flere små metalkorn (iodkorn) i brystet/brysterne/armhulen, hvor der er forandringer i vævet.
På den måde er det muligt præcist at lokalisere forandringerne under den kommende operation, da vi med måleudstyret er i stand til at finde det radioaktive metalkorn.
Metalkornene indeholder det radioaktive sporstof I-125. Strålingen fra det lille metalkorn er meget lille og ligger under den stråledosis, du modtager fra omgivelserne (naturlig baggrundsstråling).