Ultralydsundersøgelse af urinveje og nedre del af maven
Forbered dig til undersøgelsen
Du skal drikke rigeligt væske og må ikke tisse i 2 timer før
Din blære skal være fyldt, når undersøgelsen starter. Du skal derfor drikke rigeligt væske inden undersøgelsen.
Du må helst ikke tisse i 2 timer før undersøgelsen.
På undersøgelsesdagen
Husk dit sundhedskort
Skan dit sundhedskort, når du kommer hen på afdelingen.
Så ved vi, du er kommet.
Om undersøgelsen
Sådan foregår undersøgelsen
Du får creme på huden, og lægen fører ultralydsskanneren hen over området.
Efter undersøgelsen
Der er intet ubehag og ingen forholdsregler efter undersøgelsen
Videre forløb
Du får svar på undersøgelsen af den læge eller afdeling, der har henvist dig.
Mere information
Sådan fungerer ultralyd
Ultralydsskanneren er et apparat, der udsender lydbølger. Når lydbølgerne rammer kroppens væv, returneres de til skanneren og omdannes til billeder af dine organer. Lydbølgerne kan hverken høres eller føles, og de er uskadelige.
Kontakt
Røntgen og Skanning
Tlf. 78 44 31 00 Telefontid på hverdage fra kl. 8.00-15.00
Røntgen og Skanning Regionshospitalet Viborg Heibergs Allé 4F Indgang F, 3. etage (du er på rette etage, når du kommer ind) 8800 Viborg