I 2018 modtog sygeplejerske Susanne Nielsen, sygeplejerske Irene Hornbøl, overlæge Sabine Becker og sygeplejerske Helene Skriver Dahl på vegne af cirrose-teamet Smartprisen 2018. Nu bekræfter ny evaluering, at tilbuddet på mange fronter gavner patienterne. Arkivfoto: Rune Borre-Jensen
Et tillidsfuldt forhold mellem patienten og hospitalets læger og sygeplejersker har stor betydning for kronisk syge patienter med skrumpelever. For fem år siden blev cirrose-klinikken oprettet i Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg – og det har gavnet en ellers overset patientgruppe.
15-06-2021
Bedre trivsel og større kontrol over egen sygdom. Det er et par af gevinsterne for patienter med cirrose – bedre kendt som skrumpelever – efter at Regionshospitalet Silkeborg for fem år siden oprettede Cirrose-klinikken. Her bliver patienterne fulgt løbende af samme sygeplejerske, ligesom lægen også er gennemgående i hele forløbet. Og det gør en forskel for patienterne, fortæller overlæge Sabine Becker, efter at klinikken på baggrund af de første fem års erfaringer er blevet evalueret i en ny rapport.
- Vores erfaring er, Cirrose-klinikken giver mere meningsfulde og sammenhængende patientforløb til glæde for både patienter og personale. Vi oplever et bedre fremmøde til kontroller og undersøgelser på hospitalet og en større sygdomsindsigt. Samtidig oplever vi, at patienterne er blevet bedre til at tage vare på sig selv, og at det for en del af patienterne føles både trygt, men også mere forpligtende, når de kender de læger og sygeplejersker, de skal ind til, fortæller Sabine Becker.
Tilbuddet tilpasses patienterne
Cirrose-klinikken blev i 2016 oprettet som et udviklingsprojekt i Klinik for Mave- og Infektionssygdomme under Diagnostisk Center efter inspiration fra et lignende initiativ på Bispebjerg Hospital. Tanken var at skabe et bedre tilbud til en lidt forsømt gruppe patienter, som typisk er præget af stor overdødelighed. Patienterne er ofte meget syge, jævnligt indlagt og kan have svært ved at passe et arbejde, og sygdommen går derfor hårdt ud både over patienternes livskvalitet og den generelle samfundsøkonomi.
- Tidligere fulgte vi patienterne i vores ambulatorier, hvor undersøgelserne lå spredt over flere dage og med forskellige læger og sygeplejersker hver gang. Nu samler vi undersøgelserne, så patienterne kun skal møde ind én dag, og samtidig er de tilknyttet en fast sygeplejerske og så vidt muligt også den samme læge, fortæller Sabine Becker.
Hun og kollegerne oplever, at netop den organisering gør en stor forskel for patienterne. Og samtidig er også hospitalets tilgang til patienterne afgørende. Patienter med skrumpelever udfordres ofte af alkoholmisbrug, mindreværd og psykiske problemer som angst og depression, og de kan derfor opleve at blive stigmatiseret af omgivelserne.
- På Cirrose-klinikken gør vi os umage for at møde patienterne med respekt, tillid og omsorg. Vi tilrettelægger vores tilbud på deres præmisser og vurderer, hvad de hver især kan være med til, og anerkender den indsats, de selv gør i forhold til deres sygdom, fortæller Sabine Becker.
Ros frem for løftede pegefingre
Ud over at samle forskellige undersøgelser på samme dag, indkalder klinikken typisk patienterne til samtaler med deres faste sygeplejerske. Her bliver patienterne gradvist "uddannet" i at tage bedre vare på sig selv og egen sygdom. I et tempo, som matcher deres individuelle forudsætninger og livsvilkår.
- Vi kan fortælle patienterne, hvad der vil være godt at gøre i forhold til eksempelvis kost, alkoholforbrug og motion, men vi kommer ikke med løftede pegefingre og fordømmelse bagefter, hvis de ikke har formået at følge alle vores anbefalinger. Så roser vi dem for det, der er lykkedes, og taler om, hvordan de eventuelt kan tage endnu et lille skridt på vejen mod større sygdomskontrol, siger Sabine Becker.
Og den tilgang gør en forskel, når man er patient, fortæller Lene Piester, der gennem en årrække har været patient i klinikken.
- Jeg føler mig meget tryg i klinikken. Min sygeplejerske og læge roser mig og tror på, at jeg kan klare det. Og når de tror på mig, så vil jeg jo gerne leve op til den tillid og bevise, at de har ret, fortæller Lene Piester.
For 9 år siden var hun tæt på at dø af sygdommen, der formentlig har taget udgangspunkt i blandt andet en tidligere leverbetændelse. Med hjælp fra Cirrose-klinikken og hendes praktiserende læge har hun i dag fået sygdommen godt under kontrol med ændrede kost-, alkohol- og motionsvaner.
- Jeg har oplevet, at man selv kan gøre en forskel for at få det bedre. Det kræver en indsats, men det nytter noget, fastslår hun.
Gevinst for alle
Da Cirrose-klinikken i sin tid blev oprettet, var der oprindeligt tale om et treårigt projekt, men hurtigt stod det klart, at den nye organisering gav god mening. Derfor er tilbuddet i dag en fast del af Diagnostisk Center i Silkeborg, og den aktuelle evaluering efter klinikkens første fem år giver ingen grund til at ændre på det.
- Det er svært at lave egentlig forskning på området, når vi ikke har en kontrolgruppe. Men vi kan se, at patienterne generelt oplever at have fået det bedre på en lang række parametre, og vi har også en klar fornemmelse af, at der er en samfundsøkonomisk gevinst i form af lavere dødelighed og færre indlæggelser, fordi patienterne er bedre i stand til at reagere i tide ved forværring i sygdommen, fortæller Sabine Becker.
Cirrose-klinikken i Silkeborg har typisk 50-70 patienter tilknyttet.