12-07-2022
Hjerteforeningen har bevilget 4,3 millioner kroner til et flerårigt forskningsprojekt, som Hospitalsenhed Midts hospitaler i Viborg, Silkeborg og Skive gennemfører i samarbejde med en række samarbejdspartnere. Projektet skal undersøge, om ny teknologi kan gøre patienter med atrieflimren mere trygge og bedre i stand til at håndtere egen sygdom.
Bedre livskvalitet og bedre redskaber til at håndtere livet med atrieflimren. Det er målet, når Hjertesygdomme på Regionshospitalet Viborg og Skive og Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg i de kommende år tager del i forskningsprojektet "Future Patient – telerehabilitering af patienter med atrieflimren". Projektet er forankret ved professor Birthe Dinesen fra Aalborg Universitet og har netop modtaget en bevilling på 4,3 millioner kroner fra Hjerteforeningen.
- Vi er meget taknemmelige for donationen, og det betyder særligt meget for os, at den kommer fra Hjerteforeningen, hvor projekterne bliver vurderet af dygtige fagfolk med indsigt i hjerteområdet. Det er en kæmpe anerkendelse af vores arbejde på regionshospitalerne, og vi er meget beærede, siger overlæge Dorthe Svenstrup fra Hjertesygdomme i Viborg.
Flere patienter med atrieflimren
Det nye forskningsprojekt ligger i forlængelse af tidligere forskningsprojekter inden for hjertesygdomme, og i det kommende projekt vil fokus ligge på patienter med atrieflimren (også kaldet forkammerflimmer).
Allerede i dag lider cirka 140.000 danskere af atrieflimren, og patienterne udgør cirka ti procent af de indlagte patienter på hospitalernes hjerteafdelinger. De tal forventes at stige over de kommende år, i takt med at vi generelt lever længere, for risikoen for atrieflimren stiger med alderen.
For patienterne og deres nærmeste er atrieflimren ofte forbundet med angst og utryghed og deraf følgende begrænsninger i livskvalitet og –udfoldelse.
- Derfor handler det om at uddanne patienterne og klæde dem og deres pårørende bedre på til at håndtere sygdommen, så de kan blive trygge, opnå større livskvalitet, og bidrage til at forebygge komplikationer, forklarer overlæge Lars Frost fra Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg.
I praksis betyder det blandt andet, at patienterne og deres pårørende får en bedre forståelse for, hvad atrieflimren er for en sygdom, og hvad de selv kan gøre for at få det bedre, blive sundere, og medvirke til at forebygge komplikationer.
Patienterne konsulterer hospitalet hjemmefra
Samtidig er ambitionen at kunne forebygge og forhindre unødige indlæggelser på grund af atrieflimren ved at give patienterne bedre redskaber til at håndtere sygdommen hjemmefra. I den forbindelse spiller nutidens digitale løsninger og begrebet telemedicin en afgørende rolle.
- Det handler blandt andet om, at give patienterne mulighed for at måle blodtryk og tage EKG derhjemme, så de selv kan holde øje med deres sygdom og har mulighed for at konsultere hospitalet via telefon eller video, når der er behov for det, fortæller Dorthe Svenstrup fra Hjertesygdomme i Viborg.
Den løsning vil blandt andet kunne betyde, at en patient i stedet for at ringe 112 ved anfald af atrieflimren selv kan måle hjerterytme, puls og blodtryk hjemmefra, mens personalet på hospitalet kan kigge med via computeren og vejlede patienterne eller hjælpe dem videre på anden måde.
Det kommende forskningsprojekt begynder 1. september 2022 og løber frem til udgangen af 2025. Her vil 208 patienter efter lodtrækning deltage i projektet, som skal give lægerne bedre viden om, hvad der virker bedst på patientgruppen.
- Først og fremmest handler det om at finde frem til, hvordan vi bedst muligt hjælper patienter med atrieflimren til et godt og trygt liv. Dernæst håber vi selvfølgelig, at vi med forskningsprojektet også får bedre mulighed for at planlægge hospitalernes behandling, så vi kan få mest mulig sundhed for pengene, konstaterer Dorthe Svenstrup.
Ud over hospitalerne i Viborg, Silkeborg og Skive deltager også sundhedscentrene i Viborg, Skive og Silkeborg Kommuner, Hjerteforeningen, Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet, Dansk Center for Klinisk Sundhedstjenesteforskning ved Aalborg Universitetshospital & Aalborg Universitet, Center for Innovativ Medicinsk Teknologi ved Odense Universitetshospital samt Danmarks Tekniske Universitet.