Foto: Agata Lenczewska-Madsen, Hospitalsenhed Midt.
03-02-2022
Udviklingen af et nyt tilbud skal hjælpe borgere, som er ramt af langvarige følger efter en hjernerystelse. Et forskningsprojekt på Regionshospitalet Hammel Neurocenter har givet en større viden om behandling af hjernerystelse og skal nu klæde kommunale terapeuter bedre på til at møde borgere, der er langtidssygemeldte med gener efter en hjernerystelse.
Sluk for skærmen og rul gardinet ned. Det råd bliver en del mødt med, når de henvender sig til lægen eller på skadestuen, efter de har pådraget sig en hjernerystelse. Men der er ingen beviser for, at fuldkommen ro er den rigtige måde at komme sig over en hjernerystelse på. Tværtimod viser forskning, at for meget hvile kan forlænge symptomerne for en del af dem, der oplever langvarige eftervirkninger af en hjernerystelse.
Mange hjernerystelsesramte borgere oplever, at de får problemer i deres hverdagsliv. De har konstante smerter, kvalme, er trætte, svimle og har kognitive forstyrrelser. Det resulterer i sygemeldinger, da de ikke kan passe deres studie eller arbejde. Også familie- og fritidslivet bliver ramt, når borgeren må trække stikket, fordi vedkommende ikke kan overkomme det og må give hjernen ro til at komme sig.
Den måde, vi indtil nu har rådgivet borgere med hjernerystelse på, har ikke været evidensbaseret. Vi ser normalt ikke borgerne med hjernerystelse i hospitalsregi, og derfor er det vigtigt, at den viden vi har fået gennem et nyligt hospitalsbaseret forskningsprojekt på området kommer ud i kommunerne, hvor borgerne er, og hvor der ofte etableres kontakt til borgeren under sygemelding, siger Henriette Holm Stabel, der sammen med forskerkolleger fra Forskningsenheden på Regionshospitalet Hammel Neurocenter arbejder med projektet GAIN 2.0 (Get going After concussIoN – videre efter hjernerystelse).
GAIN 2.0
Med GAIN 2.0 håber de at kunne skabe en evidensbaseret ensartet tilgang i kommunal praksis til borgere, der er ramt af langtidsfølger efter hjernerystelse. Der findes nemlig mange forskellige indsatser i ikke bare de midtjyske kommuner, men også nationalt, men der er ikke evidens for, hvilke indsatser, der virker, fortæller Henriette Holm Stabel. Håbet er, at kommunerne generelt set får bedre værktøjer og med mere viden bliver bedre rustet til at varetage vejledning og træning af borgere med langvarige følger efter hjernerystelser.
Projektet skal give den rette viden om og de rette kompetencer til specielt kommunale terapeuter, der arbejder med vejledning og træning af borgere, der oplever langvarige følger efter hjernerystelser, men også kommunale sagsbehandlere og jobkonsulenter. GAIN er blevet afprøvet i Mariagerfjord Kommune, hvor både borgere og terapeuter har været glade for samarbejdet og resultaterne. På baggrund af erfaringerne fra Mariagerfjord Kommune er GAIN blevet finjusteret, så interventionen passer ind i en kommunal kontekst. Også en nyudviklet manual skal skabe ensartethed i værktøjskassen for de terapeuter, der er involveret i interventionen. I forløbet kan terapeuterne komme i tvivl om, hvordan de skal gribe en specifik situation an, og blandt andet derfor er der tilknyttet en neuropsykolog, der superviserer terapeuterne og deltager i forløbet med borgerne, fortæller Henriette Holm Stabel. Det forventes, at der inkluderes 180-200 borgere i de 16 af Region Midtjyllands 19 kommuner, der deltager.
Mestring af egen sygdom
I undervisningen til borgerne, der varetages af neuropsykologen og de kommunale terapeuter, får borgere i målgruppen indsigt i, hvordan de kan mestre følgerne efter hjernerystelsen. De lærer om samspillet mellem kroppen, skaden, omgivelser, almindelig hverdagsaktiviteter og personlige faktorer. I gruppesessioner opfordres de til at dele deres erfaringer med gruppen, hvorved de hører andres erfaringer og måder at klare hverdagen på, og som de kan spejle sig i, forklarer Henriette Holm Stabel.
Ud over de tre gruppesessioner får borgerne tilbud om op til fem individuelle samtaler med enten en ergoterapeut eller fysioterapeut, der er tilknyttet tilbuddet.
Der er stor forskel på, hvordan vi mestrer sygdom, og det skyldes i høj grad vores personlige forhold og omgivelser. Men også andre parametre spiller ind. Personer, der tidligere har haft eller har udfordringer med angst, stress og depression har højere risiko for vedvarende symptomer, ligesom flere kvinder end mænd oplever vedvarende symptomer, fortæller Henriette Holm Stabel.
Borgeres oplevelser med GAIN
I forbindelse med test af vejlednings- og træningsforløbet GAIN forud for udrulningen i kommunerne i Region Midtjylland blev borgere spurgt om deres oplevelser med deltagelse i forløbet. Samtlige gav udtryk for, at den undervisning de modtog i starten af forløbet, øgede deres viden om hjernerystelse og den skade, de havde pådraget sig og sammenhængen mellem aktivitet, omgivelser og oplevelse af symptomer. Det hjalp dem til at forstå, hvorfor de oplevede symptomer som de gjorde.
Undervisningen og vejledningen gav borgerne en sikkerhed for, at det var i orden at få ondt i hovedet, når man lavede nogle af de sædvanlige dagligdags opgaver, så længe den forsvandt igen.
Generelt gav borgerne udtryk for, at de fik meget ud af at være med i GAIN. Både i forhold til at få klarinformation om skaden, men særligt i forhold til at blive mødt af terapeuter, der tog dem alvorligt og forstod, hvordan de havde det og vidste, hvad de havde med at gøre. Samtalerne og hjemmeopgaverne hjalp borgerne til at forstå, hvordan de kunne håndtere symptomerne i hverdagen, og hvordan de langsomt kunne få det bedre.
- Målet i GAIN er for borgerne at få brudt den onde cirkel – gennem øget viden og forståelse for deres egen situation og handlemuligheder, understøttet af terapeuter og neuropsykolog - så de kan vende tilbage til et meningsfuldt hverdagsliv, siger Henriette Holm Stabel.
GAIN 2.0 er et forskningsprojekt, der kører fra maj 2021 og frem til midten af 2023, inden det forventes afsluttet i 2024.