Arkivfoto.

22-09-2022

Lørdag den 1. oktober besøger "Lastbiler for børn" endnu engang de indlagte børn på hospitalet i Viborg fra klokken 10 til 12.  

Lastbiler for børn kommer forbi RH Viborg med cirka 8 lastbiler lørdag den 1. oktober. Lastbilerne parkerer på hospitalets parkeringspladser langs Heibergs Allé fra rundkørslen ved Tolbodgade og op mod det gamle p-hus. Her viser chaufførerne de flotte lastbiler frem for de indlagte børn. Øvrige børn, der er tilknyttet hospitalet, er også meget velkomne til at kigge forbi.

Børnene får i dagens anledning lov til at prøve at komme op at sidde i lastbilerne og se de store køretøjer indefra, ligesom de får lov til at dytte med hornet.

Efter fremvisningerne af lastbilerne besøger Lastbiler for børn de indlagte børn, der ikke har mulighed for at komme ud til de store biler langs Heibergs Allé, på sengeafsnittet med store fjernstyrede lastbiler og gaver.

Formålet med arrangementet er at give indlagte børn et pusterum fra indlæggelsen, men også børn i ambulant behandling og tidligere små patienter på hospitalet og deres familier er velkomne til at kigge forbi.