Begivenheder som krigen i Ukraine og Covid-19 har tydeliggjort de udfordringer, som barnløse står i, når de vælger at benytte sig af rugemødre i udlandet.

Malene-Tanderup-Sørens (4).jpg

Malene Tanderup Sørensen forsker i surrogati, altså rugemoderskab. De første resultater viser, at lovgivningen ikke længere matcher de teknologiske muligheder. Foto: Agata Lenczewska-Madsen

23-08-2023

Begivenheder som krigen i Ukraine og Covid-19 har tydeliggjort de udfordringer, som barnløse står i, når de vælger at benytte sig af rugemødre i udlandet. Det viser nye forskningsresultater fra Fertilitetsklinikken på Regionshospitalet Skive.

Utidssvarende lovgivning presser barnløse danske par ud i svære situationer, når de gennem international surrogati (rugemoderskab) forsøger at opnå drømmen om et barn. Og udfordringerne bliver kun endnu mere udtalte, når internationale kriser som pandemier og krige raser, viser ny forskning fra Fertilitetsklinikken på Regionshospitalet Skive.

- Krigen i Ukraine og Covid-19 har fungeret som en slags forstørrelsesglas i forhold til de udfordringer, barnløse par oplever i forbindelse med international surrogati. Den tilspidsede situation og lukkede grænser har betydet, at parrene ikke har kunnet bruge de vanlige smuthuller for at komme omkring de udfordringer, som den danske lovgivning giver i forhold til eksempelvis den intenderede mors juridiske forældreskab, fortæller Malene Tanderup Sørensen.

Hun er læge på Fertilitetsklinikken i Skive og har i forbindelse med sit ph.d.-projekt set nærmere på vilkårene for danskere, der benytter sig af rugemoderskab. Det anslås, at cirka 100-150 danskere årligt benytter sig af internationalt rugemoderskab. Det drejer sig blandt andet om kvinder, der er født uden livmoder, tidligere har haft kræft i underlivet eller har været gennem gentagne mislykkede reagensglasforsøg eller fejlslagne graviditeter samt mandlige par og enlige mænd. Størstedelen af dem har ind til Ruslands invasion benyttet sig af rugemødre i Ukraine.

Lovgivningen har ikke fulgt med teknologien

Det aktuelle forskningsprojekt i Skive tager ikke stilling for eller imod rugemoderskab men har til formål at belyse forholdene omkring rugemoderskab i Danmark, så fremtidig lovgivning på området kan baseres på faktuel og aktuel viden.

- Det er et område, vi ved meget lidt om, og samtidig mangler der tidssvarende lovgivning på området. Faktisk har vi ikke forholdt os til lovgivningen på området siden 1980'erne, selv om den teknologiske udvikling og mulighederne inden for eksempelvis reagensglasbehandling har ændret sig markant siden dengang, fortæller Malene Tanderup Sørensen.

En af udfordringerne er blandt andet, at mens et faderskab afgøres af DNA, så afhænger et moderskab fortsat alene af, hvem der har født barnet. Også selv om det i dag er muligt for en kvinde at føde en anden kvindes biologiske barn. For danske par, der benytter sig af rugemødre i udlandet, betyder det eksempelvis, at faderen nemt kan opnå faderskab over barnet, mens barnets biologiske mor ikke kan blive anerkendt som moderen. Og er der penge involveret i rugemoderskabet, så ville barnets intenderede mor ind til for nylig end ikke kunne adoptere barnet gennem stedmoderadoption. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i foråret 2023 – med fokus på barnets ret til begge forældre - stillet sig kritisk over for den danske håndtering af manglende juridisk forældreskab i forbindelse med surrogati.

- Det betyder reelt, at parrene er nødt til at lyve, for at begge kan få forældreskabet. Og at de dermed lever med en konstant angst for, at moderskabet kan blive taget fra dem, hvis myndighederne opdager sagens rette sammenhæng, fortæller Malene Tanderup Sørensen.

Hvad er en mor?

I det hele taget sætter den aktuelle lovgivning de barnløse par i en vanskelig situation, når det handler om surrogati. Det er sjældent parrenes førstevalg at benytte surrogati i udlandet, men de oplever typisk, at de ikke har andre muligheder. For nogle er adoption af forskellige årsager ikke muligt eller realistisk, og vælger de eksempelvis at tage imod en venindes tilbud om at føde deres barn, sætter de både sig selv og veninden i en juridisk usikker situation. Og vælger de efterfølgende at være åbne om brugen af betalt rugemoderskab, risikerer den intenderede mor at miste både det juridiske moderskab, retten til barsel og adgangen til Aula, ligesom hun bliver langt mere sårbar i forhold til skilsmisse og faderens dødsfald.

- Parrene oplever, at den danske lovgivning på flere måder modarbejder dem. Og da landegrænser pludselig blev lukket ned i forbindelse med først COVID-19 og siden krigen i Ukraine, blev udfordringerne pludselig endnu mere tydelige, fortæller Malene Tanderup Sørensen.

For hvordan sikrer man bedst sit ufødte barn i et andet land, og hvordan får man barnet hjem til Danmark efter fødslen? For nogle betød de store kriser og lukkede grænser, at de i stedet for at vente uger eller måneder i udlandet efter barnets fødsel for at få et pas til barnet, nu fik et midlertidigt nødpas til barnet, fordi de var nødt til at vende hurtigt hjem til Danmark. Dermed forsvandt muligheden for at benytte smuthullet til et "falsk" juridisk forældreskab.

- Men uanset om der er krig og pandemi eller ej, så er der behov for at se nærmere på den danske lovgivning på området. Vores samfund og muligheder ændrer sig hele tiden, og derfor skal vores lovgivning også ændre sig. I forhold til surrogati betyder det blandt andet, at vi er nødt til at tage en diskussion om, hvad forældreskab er. Hvad er en mor? Er det hende, der deler DNA med barnet, hende der har født barnet, eller hende der opfostrer barnet? Det bliver vi nødt til at snakke om, hvis vi skal undgå den juridiske usikkerhed, der i dag er i forhold til surrogati, vurderer Malene Tanderup Sørensen.