Svitlana Khomenko (til højre) har arbejdet som jordemoder i Ukraine og er blandt de ukrainere, som for tiden er i praktik på RH Viborg. Her følges hun med sin danske kollega, serviceassistent Diana Madsen Rasmussen. Påd en måde får hun et indblik i det danske sundhedsvæsen og lærer det danske sprog i arbejdsrelaterede situationer. Foto: Agata Lenczewska-Madsen
15-03-2023
Jobcenter Viborg og Regionshospitalet Viborg har i tæt samarbejde med Viborg Sprogskole skabt et nyt projekt, der skal hjælpe ukrainske sygeplejersker ind i det danske sundhedsvæsen. Projektet er det første af sin art og følges med interesse fra andre kommuner, organisationer og styrelser.
Sygeplejerske. Det ord gik igen, da Viborg Kommune sidste år gjorde status over de mange ukrainske flygtninge, som var kommet til kommunen i forbindelse med krigen i Ukraine. Det fik kommunens jobkonsulenter til at spekulere på, om det kunne give mening med en målrettet indsats for netop dén gruppe flygtninge, fortæller leder af Jobcentrets Virksomhedsservice Thomas Kjølhede Ambrosius:
- Vi hører jo løbende, at sundhedsvæsenet mangler medarbejdere, og pludselig stod vi med en gruppe af flygtninge med samme relevante erfaring fra det ukrainske sundhedsvæsen. Derfor tog vi kontakt til hospitalet for at høre, om vi sammen kunne udtænke et forløb, som kunne være til gavn for alle parter.
Løsningen blev et forløb, hvor de ukrainske sygeplejersker modtager målrettet og hospitalsrelevant danskundervisning fra Viborg Sprogskole samtidig med, at de er i praktik på hospitalet. Håbet er, at projektet kan give deltagerne et bedre indblik i det danske sundhedsvæsen og hjælpe med at afklare deres muligheder for igen at komme til at arbejde som sygeplejerske.
Lang vej til det danske sundhedsvæsen
På Regionshospitalet Viborg hilste hospitalets HR-afdeling ideen og initiativet velkommen, for selv om det udefra set kan virke oplagt at ansætte de ukrainske sygeplejersker med det samme, når man mangler uddannet arbejdskraft i sundhedsvæsenet, så er det sjældent en mulighed.
- Det kræver både en dansk autorisation og gode danskfærdigheder at arbejde som sygeplejerske i Danmark. Derfor kan vi desværre ikke uden videre ansætte sygeplejersker med uddannelse og erfaring fra eksempelvis Ukraine. Og ofte er vores oplevelse faktisk, at der kan være lang vej for sygeplejersker fra ikke EU-lande ind i det danske sundhedsvæsen, fortæller Hospitalsenhed Midts HR-chef Julie Witt.
Hun håber derfor, at det aktuelle projekt kan være med til at bane vejen og lette forløbet for de ukrainske flygtninge, hvis de bliver i landet i længere tid.
Tæt på patienterne
I praksis betyder det nye projekt, at otte ukrainske sygeplejersker først har været gennem en forberedelsesfase med supplerende danskundervisning, hvor de blandt andet har lært fagudtryk fra sundhedsvæsenet. De har også været på rundvisning på hospitalet og lært basal genoplivning. Siden 1. februar har gruppen deltaget i et 13 ugers skræddersyet praktikforløb med målrettet sprogundervisning, introduktion til hospitalets afdelinger og hverdag og ikke mindst til kulturen i det danske sundhedsvæsen.
I øjeblikket er ukrainerne dermed i praktik i hospitalets Servicecenter, hvor de tager del i eksempelvis de daglige rengøringsopgaver, som ikke kræver sygeplejefaglig autorisation eller samme danskkundskaber som et job med tæt patientkontakt.
- Vi har bestræbt os på at få hver enkel af dem tilknyttet til den afdeling, som bedst matcher det speciale, de har erfaringer med fra deres hjemland. Vores oplevelse er, at de er topmotiverede for at lære sproget og glade for igen at være blevet en del af hverdagen på et hospital, fortæller HR-chef Julie Witt fra Regionshospitalet Viborg.
Samme oplevelse har Jobcentrets jobkonsulenter, fortæller leder af Virksomhedsservice Thomas Kjølhede Ambrosius.
- Tilbagemeldingerne fra de ukrainske sygeplejersker er, at det har stor værdi for dem at være ude i virkeligheden på et hospital. Det giver dem lidt af den faglige identitet tilbage, som de mistede i forbindelse med krigen og deres flugt fra Ukraine. De har ikke en forventning om at kunne komme direkte i arbejde som sygeplejersker men er klar til at byde ind og hjælpe med andre opgaver – og flere af dem er bare glade for igen at være på et hospital og tæt på patienterne, fortæller Thomas Kjølhede Ambrosius.
Deler erfaringerne med andre
I første omgang er der tale om et nyt og ikke tidligere afprøvet koncept, og derfor kender hverken hospital eller kommune endnu de endelige konklusioner eller fremtidsperspektiver.
- I første omgang håber vi, at projektet kan hjælpe de otte aktuelle deltagere til en afklaring, som formentlig vil være forskellig fra person til person. Nogle vil måske få lyst til at tage en dansk sygeplejerske-uddannelse, nogle har måske lyst til at blive bioanalytikere og andre har måske fået lyst til noget helt andet. Men fra hospitalets side håber vi selvfølgelig, at vi kan finde en måde at sluse dem lidt hurtigere ind i det danske sundhedsvæsen, fordi de med projektet får et godt indblik i både kultur, arbejdsformer, opgaver og fagsprog, som de vil kunne bruge i deres videre forløb, siger hospitalets HR-chef Julie Witt.
Projektet i Viborg er det første af sin art og bliver fulgt med stor interesse fra andre kommuner, faglige organisationer og nationale styrelser.
- Så hvis projektet ender lige så godt, som det er startet, vil vi selvfølgelig dele resultaterne med andre kommuner og se, om vi kan sprede indsatsen til andre områder, siger Thomas Kjølhede Ambrosius fra Jobcenter Viborg.
Sproglærer Jan Buur fra Viborg Sprogskole besøger løbende de ukrainske praktikanter på hospitalet for at hjælpe dem med det danske sprog. Her er han på besøg hos Liliia Lutsenko på Medicinsk Afsnit 1. Foto: Agata Lenczewska-Madsen