190708_Hammel_09_1040px.jpg

14-08-2019

Når en person får en hjerneskade som følge af sygdom eller ulykke, sætter personalet på Regionshospitalet Hammel Neurocenter ind med en tværfaglig højt specialiseret behandling og genoptræning.

Nogle patienter har udsigt til at skulle have døgnovervågning resten af livet, når de bliver indlagt på Hammel Neurocenter. Den udsigt har de, fordi de kommer til neurocentret med et indopereret rør i halsen – en såkaldt cuffet tube.

Tuben er en helt nødvendig livsline for patienterne i forbindelse med deres hjerneskade, fordi de ikke selv kan sikre frie luftveje mod spyt og føde og derfor heller ikke kan spise. Tuben er patientens eneste luftkanal, og patienter med en tube i halsen har brug for hjælp og overvågning døgnet rundt.

Det kan være svært at få genoptrænet patienter med en cuffet tube, så de selv kan trække vejret og indtage mad og væske sikkert og naturligt igen. Det kræver tid og en intensiv tværfaglig indsats, hvor både læger, sygeplejersker, terapeuter og logopæder byder ind og samarbejder hele vejen i patienternes forløb. Og netop tværfagligheden er en af Hammel Neurocenters helt særlige karakteristika.

Livet blev ændret på Hammel Neurocenter

En af de patienter, der har oplevet at få en tube i halsen efter at have fået en hjerneskade udtaler i en undersøgelse følgende:

- Uden tuben i halsen havde jeg været død. Jeg kunne ikke snakke, spise og gøre mig forståelig med tuben i halsen. Jeg kunne kun kommunikere ved at pege eller skrive på min iPad. Hele familien var i krise. Det var ikke kun mig. Når jeg skulle ud at gå, da jeg havde tuben i halsen, så skulle jeg altid have udstyr, trykmåler og to portioner ilt med. Jeg tænkte på, om jeg nogensinde kom af med den, og om jeg kunne lære at snakke igen.

- Livet blev ændret, da jeg var på Hammel Neurocenter og fik tuben ud igen. Nu kan jeg bare gå ud uden alt mit udstyr, fordi jeg har fået tuben ud af halsen. Det er helt fantastisk. Det, der er årsag til, at jeg er kommet så langt og har fået tuben væk, er det tværfaglige team på neurocentret. Hvis de ikke havde skubbet på, så var jeg ikke kommet så langt og havde været her i dag uden tuben, lyder det fra patienten.

Patienterne kræver særlig overvågning og tværfaglig rehabilitering

Ifølge ledende ergoterapeut Mette Skjærbæk Svane fra Hammel Neurocenter er tid og tryghed afgørende faktorer i forhold til, at patienterne kommer af med tuben. På neurocentret arbejder personalet ud fra en tilgang, hvor patienter og pårørende bliver inddraget i forløbet, så alle arbejder mod de samme mål på et fagligt såvel som menneskeligt plan.

På Hammel Neurocenter sætter personalet ind med en intensiv overvågning af forskellige parametre og en koordineret tværfaglig tilgang til genoptræningen. Og indsatsen bar altså også frugt i førnævnte tilfælde, og patienten er i dag udskrevet fra hospitalet.

- Da den omtalte patient blev indlagt her hos os, var hun stillet i udsigt, at hun potentielt skulle have tuben i halsen resten af livet. Vi har et ansvar for at vurdere på både de etiske og samfundsøkonomiske aspekter, og i dette tilfælde må man jo sige, at det er indsatsen værd at bruge kræfter på at hjælpe patienterne af med deres tube, så de af sikkerhedsmæssige hensyn ikke behøver en livslang overvågning, siger Mette Skjærbæk Svane.

- Samtidig er det vigtigt at understrege, at vi selvfølgelig ikke holder længere tid på patienterne end højst nødvendigt. Men vi har et ansvar for at hjælpe patienterne bedst muligt videre, idet vi tilbyder neurorehabilitering på højt specialiseret niveau og har en landsdelsfunktion som sådan, fortsætter Mette Skjærbæk Svane.

Hun understreger, at neurocentret arbejder ud fra at yde målrettede og tidsestimerede forløb. Indholdet i et rehabiliteringsforløb består af en række tværfaglige koordinerede ydelser, der stiler mod, at patienterne opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt.