Dobbeltdonation

Ved anonym donation er anonymiteten gensidig. Det vil sige, at der ikke kan fås oplysninger om donor udover basisoplysninger:

• Højde
• Vægt
• Alder
• Øjen-, hud- og hårfarve

Modtagers identitet er for altid ukendt for donor. Dog kan alder på donor oplyses til brug ved nakkefoldsskanning.

Ved krydsdonation medbringer du/I en kendt donor.

Donor gen­nem­­går stimulering og får taget æg ud.

Disse æg gives til en pulje, hvorefter du/I så vil modtage minimum 4 æg fra en anden donor fra puljen. Donationen vil derfor være anonym.

Ved donation med udvidet profil kan du/I få oplyst

Basisoplysninger:

• højde
• vægt
• øjen-, hud- og hårfarve
• blodtype

Ekstra oplysninger som f.eks:

• erhverv
• fritidsinteresser
• uddannelse
• stemme­prøve
• babyfotos 

Det er vigtigt at pointere, at det er donor, der be­stem­mer hvilke ekstra oplysninger, der videregives.

Donationen er i lovens forstand ikke-anonym, selvom du/I og barnet aldrig møder donor.

Ved åben donation er donors identitet ikke kendt af dig/jer på
donationstidspunktet.

Ægdonor eller sæddonor har aftalt med Fertilitetsklinikken/sædbanken, at et eventuelt barn, når det fylder 18 år, kan få oplysninger om donors identitet.

Alder på donor oplyses til graviditetsskanning til brug ved nakkefoldsskanning.

Ægdonation

Ved denne donationsform modtages æg fra en kvinde, hvis identitet du/I kender på donationstidspunktet.

Det er vigtigt at gøre klart, at kvinden, som donerer æg, også er bekendt med din/jeres identitet. Det vil sige, at jeres kendskab til hinanden er gensidigt.

Sæddonation

Læs mere om sæddonation

Vi tilbyder æg fra donor:

• Anonymt
• Åben donation
• Kendt donation

Sæddonation

• Anonym sæddonation
• Sæddonation med udvidet profil
• Åben sæddonor
• Kendt sæddonor

Bestilling af sæd til anonym sæddonation, sæddonation med udvidet profil eller åben sæddoner

Der tilbydes maksimalt 2 donationsbehandlinger på Fertilitetsklinikken i Skive.

Hvis der er yderligere nedfrosne æg fra første donation, skal de bruges inden eventuel næste behandling.

Fertilitetsklinikken lægger stor vægt på sikkerhed. Der gøres en række foranstalt­ninger for at sikre, at forbytning af biologisk materiale ikke kan ske. Alt biologisk materiale som æg og sædceller bliver mærket med navn og cpr-nummer. Ud over dette har hvert par en farvekode, som skal være med til at sikre, at materialet ikke forbyttes.

Ved ægoplægning vil jeres identitet blive kontrolleret ved navn, cpr-nummer og foto i journalen. Du/I kan på denne måde være helt sikre på, at de befrugtede æg tilhører dig/jer.

Når du/I har accepteret behandling med dobbeltdonation, indkaldes du/I til samtale med en læge og eventuelt en sygeplejerske.

Her bliver der optaget journal og lægen taler med dig/jer om, hvilken donationsform du/I ønsker at bruge.

Du får ultralydsskannet dine æggestokke og livmoder. Du får også svar på de blodprøver og podninger, der er taget tidligere.

Vi har en venteliste på at modtage donoræg. De fleste på ventelisten modtager æg, inden der er gået 1-1,5 år fra 1. samtale. Det kan dog ikke garanteres, da vi ikke ved præcis, hvornår der doneres æg.

Før opstart på behandling med dobbeltdonation skal du/I tage stilling til, hvilken type donation I ønsker.

Hvis du/I ønsker kendt donation, bør du/I overveje hvor stort kendskabet skal være, afhængig af den aftale du/I og donor indgår med hinanden. Aftalen er ikke juridisk bindende.

I forbindelse med behandling med donoræg skal du/I gøre jer flere overvejelser og tage flere beslutninger:

• Skal det være anonym eller åben donation, eller skal jeg/vi anvende kendt donor?
• Skal det være en hemmelig beslutning eller ønsker jeg/vi at være åbne omkring behandlingen?
• Hvornår skal vi informere et eventuelt barn om dets tilblivelseshistorie?

Disse overvejelser og spørgsmål er en vigtig del af beslutningsprocessen.

Vi anbefaler åbenhed og ærlighed overfor barnet om dets oprindelse af hensyn til barnets selvopfattelse og identitet.

Forslag til børnebøger om tilblivelseshistorie:

• Astrid er et donorbarn, LFUB
• Slottet med de mange værelser, Helene Goldberg

Når vi har en donor, der er klar til at afgive æg, vil vi kontakte dig/jer telefonisk. Hvis du/I har en kendt ægdonor, aftales det med denne, hvornår vi skal planlægge donationen. 

Vi kan ikke på forhånd vide, hvor mange æg du/I får. Det er dog normalt at kunne regne med at modtage ca. 4 æg per behandling.

Samtidig med donation af æg, har vi brug for donorsæd. Hvis det skal være sæd fra en sædbank, skal det være bestilt og leveret på klinikken før donation af æg.

Hvis der skal anvendes sæd fra en kendt donor, skal det aftales, hvornår han skal aflevere sædprøve.

Læs mere om sæddonation

Læs mere om bestilling af donorsæd

Dagen efter du/I har fået doneret æg og sæd, skal laboratoriet kontaktes med henblik på information om befrugtning.

Du/I skal ringe til laboratoriet mellem kl. 9.15-9.45 på tlf. 78 44 57 68.

Laboratoriet observerer de befrugtede æg i 5-6 dage og nedfryser de æg, der er egnede.

Du/I modtager et brev i Digital Post med information om antal nedfrosne befrugtede æg.

De befrugtede æg er nu din/jeres ejendom og må ifølge gældende dansk lovgivning være nedfrosset, indtil du bliver 46 år.

Æggene må kun optøs og bruges, hvis du/I begge giver skriftligt samtykke til hver optøning.

De befrugtede æg destrueres i tilfælde af, at kvinden dør eller at samlivet afbrydes.

Befrugtede æg kan bruges til graviditet efter mandens død, hvis I skriftligt har lavet aftale med klinikken.

Ved menstruationsstart eller 1. p-pilledag, skal du tilmelde dig frysebehandling via Fertilitetsklinikkens hjemmeside. Det er også via hjemmesiden, at du/I skal underskrive samtykke til optøning af æg.

I forbindelse med en frysebehandling skal livmoderslimhinden forberedes til at kunne modtage det optøede æg. 

Slimhinden stimuleres med østrogen, givet som tabletter eller plaster og senere i forløbet gives progesteronbehandling. Lægen vurderer, hvad der passer bedst til dig. 

14-16 dage efter menstruationsstart skal du komme til skanning på klinikken. Herefter kan oplægning af det optøede æg planlægges.

Vi anbefaler, at du ved start på hormoner også tager vitamintilskud i form af et multivitaminpræparat, der indeholder folinsyre. Folinsyre nedsætter den i forvejen lave risiko, der er for at føde et barn med rygmarvsbrok.

Der findes forskellige vitamintilskud til kvinder, der enten planlægger at blive gravide eller som allerede er gravide, som indeholder den anbefalede dosis, fx Gravitamin eller Apovit Gravid. 

Bliver du gravid, bør du fortsætte med tilskuddet under hele graviditetsforløbet.

Du skal have 40-50 mg jern fra 10. graviditetsuge. Du får den bedste udnyttelse af jerntilskuddet, hvis du tager det mellem måltider sammen med frugt- eller grøntsagsjuice eller en citrusfrugt.

Jern er vigtigt, fordi dit behov stiger i takt med, at barnet vokser. Jern går til dannelsen af barnets røde blodlegemer og har betydning for centralnervesystemet.

Vegetarer og kvinder med tarmlidelser, fx colitis ulcerosa, bør supplere kosten med vitamin B12 under hele graviditeten.

Drik mindst 0,5 liter mælkeprodukter dagligt. Hvis du ikke drikker mælk eller spiser mejeriprodukter, bør du supplere med et kalktilskud.

Det er vigtigt ikke at overskride den anbefalede daglige dosis af vitaminer.

Ved oplægning udvælges det bedste æg. 

Ægget til oplægning udvælges af laboratoriet ud fra nøje fastsatte kvalitetskrav. Oplægning af 1 æg er standardbehandling ved ægdonationsbehandling.

Oplægningen sker normalt helt uden ubehag. Ægget lægges op i selve livmoderen gennem livmoderhalskanalen ved hjælp af et tyndt plastrør.

Tilbagelægningen lettes ved, at du har fyldt blære.

Efter ægoplægning skal du fortsat tage østrogen- og progesterontilskud. Det er vigtigt, at du fortsætter med hormonbehandlingen indtil, at der er svar på graviditetstesten, også selv om du evt. skulle få blødning.

Vi anbefaler, at du/I ikke har samleje/orgasme i 1 uge efter ægoplægning for at
undgå sammentrækninger i livmoderen.

Motion øger blodgennemstrømningen til livmoderen. Nyere undersøgelser tyder dog på, at sportsudøvelser med høj fysisk intensitet kan øge risikoen for abort. Vi fraråder derfor løb, boldspil, fitness, ketchersport, ridning og skiløb.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du undgår at løfte mere end 10-15 kilo ad gangen.

Vent med svømmehal og karbad til du er stoppet med progesteronbehandling.

Graviditetstesten tages som en blodprøve cirka 9 dage efter oplægningen.

Blodprøven tages på nærmeste hospital, og du/I får svar telefonisk dagen
efter af en sygeplejerske.

Det er vigtigt, at tiden for graviditetstesten overholdes, da der ellers er risiko for falske resultater både positivt og negativt.

Vi glæder os til at ønske tillykke.

Er du gravid, skal du fortsætte med medicinen frem til 10. graviditetsuge. Vi tilbyder en graviditetsskanning i 8. graviditetsuge (cirka 6 uger efter oplægning).

Skanningen viser, om graviditeten er normalt udviklet og antallet af fostre og deres placering. Man kan også se, om størrelsen svarer til graviditetslængden, og om der er hjerteblink som tegn på liv.

Herefter følger du de normale kontroller hos din egen læge og jordemoder frem til fødslen.

Du skal fra 10.-37. graviditetsuge tage med 150 mg Magnyl dagligt.

Når du har født, skal du indberette graviditets- og fødselsforløb til Fertilitetsklinikken. Du får information om det ved graviditetsskanningen.

Der er altid en risiko for, at graviditeten ikke fører til fødsel. For de der opnår en positiv graviditetstest, vil cirka 20 procent abortere (samme risiko som ved graviditeter opnået spontant).

Alle gravide tilbydes nakkefoldsskanning og doubletest.

Det er psykisk hårdt at få besked om en negativ test og en helt naturlig reaktion kan være skuffelse, tristhed og vrede.

Vi opfordrer dig/jer til at tale om det, og I er altid velkommen til at henvende jer i klinikken.

Man kender kun lidt til, hvorfor der ikke opstår graviditet hver gang, der lægges et befrugtet æg tilbage i livmoderen. Der kan være flere forklaringer, men kromosomfejl er den hyppigste årsag. Mange befrugtede æg udvikler sig ikke korrekt, selv om de ser helt normale ud i mikroskopet ved oplægningen. 

Hvis I har flere æg i fryseren, kan ny frysebehandling planlægges efter aftale med klinikken.

Vores resultater efter oplægning af fryseæg er rigtig gode. Cirka halvdelen får en positiv graviditetstest efter oplægning af optøede æg.

Chancen for at få et barn efter behandlingen er cirka 25 procent for hver ægoplægning.

Vi anbefaler, at I overvejer, hvad I vil gøre, hvis behandlingen ikke giver det ønskede resultat. Det er altid bedst at være forberedt på denne situation og vi tror, at det kan være en støtte imens I er i behandling. 

Overvejelserne kan være

• at fortsætte behandlingen på en privat klinik
• at søge adoption
• at vælge et liv uden børn

Hvis én af ovenstående situationer skulle blive aktuel for jer, tilbydes I en afsluttende samtale med jeres patientansvarlige læge.

Graviditet og fødsel efter ægdonation indebærer en let øget risiko for svangerskabsforgiftning, for tidlig fødsel, lav fødselsvægt, blødning efter fødslen samt kejsersnit sammenlignet med graviditeter opstået spontant eller efter IVF-behandling med kvindens egne æg. Man formoder, at det samme gør sig gældende ved dobbeltdonation. 

Tvillingegraviditeter øger risikoen for disse komplikationer. Oplægning af 1 æg er derfor standardbehandling.

Ifølge loven om assisteret reproduktion (graviditet med hjælp) er vi forpligtet til at sikre, at du/I er bekendt med følgende:

"Ved udvælgelse af donorer er risiko for videregivelse af arvelige syg­domme, misdannelser med videre søgt begrænset ved kun at anvende donorer, som har oplyst, at de ikke har kendskab til sådanne arverisici i deres slægt, og hvor de af en erfaren sundhedsperson er udspurgt og undersøgt for at belyse dette.

Trods disse særlige forsigtighedsregler er en arverisiko alligevel ikke helt udelukket. Hvis barnet mod forventning fejler noget ved fødslen eller i de første leveår, som du/I får at vide kan være arveligt, er det derfor vigtigt, at du/I melder tilbage til klinikken, så der kan tages stilling til, om donor fortsat kan bruges."

Fertilitetsklinikken har ligeledes underretningspligt, hvis klinikken bliver bekendt med, at der fødes et barn med arvelig sygdom, misdannelser eller lignende, som kan tilbageføres til donor. Vi har pligt til at kontakte de patienter, der har modtaget æg/sæd fra aktuelle donorer.

Hvis I får at vide, at der kan være tale om smitteoverførsel, skal I kontakte Fertilitetsklinikken.

Selv om donor er testet fri for smitsomme sygdomme, fx HIV og hepatitis, er risikoen aldrig 0, og man kan ikke undersøge for alt.

Landsforeningen for ufrivilligt barnløse (LFUB) har en række forskellige funktioner. I kan herfra søge råd og vejledninger og finde yderligere informationer om brug af donor.

Litteratur

• Far, mor og donorbarn, Kirsten List Larsen
• Astrid er et donorbarn, LFUB (børnebog)
• Slottet med de mange værelser, Helene Goldberg (børnebog)

Kørselsgodtgørelse
Du kan læse om betingelserne for at få kørselsgodtgørelse her.

Frit sygehusvalg
Fertilitetsbehandling er omfattet af lov om frit sygehusvalg. Dette betyder, at man som patient frit kan vælge blandt landets offentlige fertilitetsklinikker.

Kopi af journalen
Alle patienter i det danske sundhedsvæsen har via Sundhed.dk adgang til deres journal. Ønsker du en kopi af din journal, kan du finde den her.