Behandling af brystbetændelse med bakterier (mastitis)

Brystbetændelse med bakterier opstår ved ubalance i de bakterier og svampe, der allerede findes i brystet. Det kan også opstå ved, at der kommer bakterier ind i brystvævet, fx gennem sår eller revner ved brystvorten.

Oftest er stafylokokker den type bakterier, der kommer ind i brystvævet. Stafylokokker findes naturligt på huden hos både dig og dit barn, men kan give betændelse, hvis de kommer ind i brystvævet. Bakterierne kan særligt formere sig i ophobet mælk.

I sjældne tilfælde kan det være bakterier ved navn streptokokker, der giver brystbetændelsen.

Når du indlægges på grund af brystbetændelse, sender vi en smule modermælk til dyrkning. Ved dyrkningen kan mikrobiologer undersøge, om det er stafylokker eller streptokokker, der giver brystbetændelsen hos dig.

Det tager cirka 4 døgn, før der er svar på undersøgelsen. Derfor giver vi antibiotika, som virker på de mest almindelige bakterier.

Vi anbefaler, at du fortsætter amning, mens du har brystbetændelse. Når dit barn sutter ved brystet, hjælper det til tømning af brystet.

Det er ikke skadeligt for dit barn at blive ammet, når der er betændelse i brystet – heller ikke når du får antibiotika.

Når du har betændelse i brystet, sker der hævelse og irritation i brystvævet og i mælkegangene. Derfor kan det være svært for mælken at løbe gennem mælkegangene. Derudover kan feber gøre, at kroppen har svært ved at give nok væske til at danne mælk.

Du bør malke ud, hvis dit barn ikke vil ammes. Nogle børn kan afvise brystet, når der er betændelse i brystet. Det skyldes ofte, at mælken løber langsommere, når brystvævet er betændt.

Nogle gange kan det hjælpe, hvis barnet spiser ved det bryst, der ikke er betændelse i i et par minutter først, hvorefter barnet så flyttes til det betændte bryst. På den måde er den første sult blevet stillet, og dit barn har måske lidt mere tålmodighed til at spise, selv om mælken ikke løber så hurtigt.

Du kan bruge de kølige omslag i 10-20 minutter ad gangen i mellem amningerne.

Nogle oplever, at mælken løber bedre ved at varme brystet med varmeomslag eller varmelampe inden amningen.

Hvis du har sår/revner på brystvorterne, er det vigtigt, at de behandles.

Ofte skyldes sår og revner, at dit barn ikke har haft helt korrekt ved brystet under amningen. Det er vigtigt at få rettet op på det, og personalet hjælper dig gerne.

Nogle gange skyldes det også, at barnet sutter meget kraftigt.

Så længe du har sår/revner, bør du dagligt vaske dit bryst med varmt vand og mild sæbe efterfulgt af skylning med vand.

Der findes forskellige produkter til at hjælpe sårheling, som kan købes på apoteket. Vær opmærksom på, at du bør undgå strandskaller og hydrogelforbindinger.

Nogle kvinder oplever, at brystbetændelsen giver klumper eller tråde i mælken. Det er helt normalt, og du bør give dit barn mælken alligevel. Klumperne og trådene forsvinder i takt med, at betændelsen forsvinder.

Hvis du er indlagt, får du antibiotika igennem drop de første dage. Det virker på langt de fleste af de bakterier, der giver brystbetændelse.

Du får antibiotika 4 gange i døgnet.

Når dine blodprøver viser, at betændelsen er blevet mindre, og din feber har været væk i nogle dage, kan du skifte over til tabletter med antibiotika.

Derfor bør du tage 2 kapsler mælkesyrebakterier dagligt, så længe du får antibiotika. Du bør tage dem om aftenen for at få den bedste virkning.

Vi anbefaler, at du tager smertestillende medicin, så længe du har brystbetændelse. Du bør tage både paracetamol (Panodil, Pamol, Pinex) og Ibuprofen (Ipren, Ibumetin, Ibuprofen).

Paracetamol hjælper til tømning af brystet og derudover virker det febernedsættende. Ibuprofen virker nedsættende på hævelse og irritation i brystvævet.

Du bør tage:

• Paracetamol 1.000 mg hver 6. time
• Ibuprofen 400 mg hver 6. time

Så længe du er indlagt på hospitalet, skal du have taget blodprøver. Vi holder øje med dine infektionstal og dine salte i blodet.

Du kan komme hjem, når dine infektionstal er blevet lavere, og du ikke har haft feber i 1-2 døgn.