Din start på amningen

Tilbagelænet ammestilling er en god stilling til de første dage efter fødslen. 

Når du ammer i tilbagelænet ammestilling, ligger eller sidder du ned, med ryggen let hævet. Dit barn med sit hoved ved dit bryst, og ned over maven med kroppen.

Med dine arme kan du lave en rede rundt om barnet, hvor dit barn kan støtte sit hoved og sin krop mod. Du skal sørge for at dit barns fødder støder mod enten dine arme eller andet.

Fordele ved tilbagelænet ammestilling:

• Du kan slappe af under amningen, støt din krop med puder og dyner
• Dit barn ligger ovenpå brystet, og trækkes ikke væk af tyngdekraften
• Du får mindre ømme brystvorter, da dit barn får bedre fat om brystet
• Flest muligt at barnets medfødte reflekser stimuleres og understøttes

Når du ammer i klassisk ammestilling sidder du enten i sengen eller på en stol.

Dit barn kan ligge med hovedet ved dit bryst med toppen af hovedet op mod din armhule. Eller dit barn kan ligge med fødderne ud mod armhulen hen over brystet. 

Dit barns hoved/ skuldre hviler på din underarm og dit barns mave vender ind mod din mave.

Du skal altid undgå at presse dit barns hoved ind mod dit bryst.

Fordele ved klassisk ammestilling:

• let for de fleste
• kan anvendes overalt

Ulemper:

• du kan have svært ved at styre barnets hoved, mens det er nyfødt
• hvis du er meget hævet i underlivet, efter fødslen, kan det gøre ondt at sidde

Når du ammer i liggende stilling, ligger du på siden med dit barn liggende på siden ved siden af dig. Dit barn ligger med næsetippen ud for brystvorten, og du kan støtte dit barn ind mod din mave med en let hånd på barnets ryg.

Den liggende stilling er en god ammestilling for dig, specielt om natten.

Fordele:

• du kan slappe af imens du ammer, og derfor hjælper stillingen til at du er mindre træt
• hvis du er meget hævet i underlivet, efter fødslen, er det godt at du ligger ned

Ulemper:

• det kan være svært for dig at se om dit barn sutter korrekt

Når du ammer i tvillingestilling har du dit barn liggende på siden, med sin krop og ben bagud under din arm. 

Du kan støtte dit barn hoved med din hånd

Fordele:

• hvis du har tvillinger kan du amme begge børn på en gang i denne stilling
• hvis du har fået kejsersnit er stillingen god, fordi dit barn ligger væk fra din mave
• hvis du er overvægtig eller har store bryster
• giver dig den bedste mulighed for at nå dit barns mund

Ulemper:

• risiko for at komme til at holde for hårdt om barnets hoved, så det stritter imod
• kræver god plads bagud til barnets ben

Dine bryster vil vokse de første dage efter fødslen, og mælken vil oftest løbe til mellem to og fire dage efter fødslen.

Den første spænding du mærker i brystet vil være væske i vævet. Dette kan ikke afhjælpes ved at malke ud. Spændingen forsvinder af sig selv efter et par dage.

Herfter er det kun modermælk, som er i brystet. Den spænding du nu vil kunne mærke, er når dit bryst er fyldt med mælk. Den spænding bliver mindre efter hver gang dit barn har spist eller ved at malke ud. 

Malk ud og minimer spændingen 

I de første syv-otte dage kan du forsøge at lindre brystspændingen ved at malke ud. Det kan du gøre enten med hånd eller med brystpumpe. Herefter er det ikke hensigtsmæssigt, at malke ud. Fordi produktionen af mælk styres af hvor meget brystet stimuleres, kan du efter 9 dage med at malke ud, ende med alt for meget mælk. Kun hvis barnet ikke viser interesse for brystet, ikke kan få korrekt fat eller ikke sutter effektivt, forsøges decideret udmalkning på dette tidspunkt.

Brystspænding kan for nogle kvinder opleves som smertefuld og ubehagelig – andre mærker ikke noget særligt til den.
Hos andre kvinder strækker brystvævet sig helt op i armhulerne, hvorfor det er normalt at se hævelse og spænding i dette område.

Oplever du mange smerter fra spændinger i brystet kan du: 

• Lade dit barn sutte på dit bryst så ofte det kan
• Tage varme bade og massere dit bryst blidt

For at lindre smerterne ved brystspænding må du tage Pamol/Pinex/Paracetamol. 

Smerter kan lede til let feber 

Nogle kvinder oplever at få let feber. Det skyldes ikke, at de har fået  brystbetændelse, men alene brystspændingen, kan give influenzaagtige symptomer. Oplever du let feber indenfor den første uge efter fødslen, bør du kontakte fødestedet. Herefter er det egen læge eller vagtlæge, du skal kontakte.

Det er vigtigt at huske, at ammeetableringen kan tage uger og ikke er færdigetableret, selvom mælken er løbet til.

Dit barn er født med et ekstra væskedepot, som det tærer på i de første dage. Det fungerer som barnets "madpakke".

Dit barn vil bruge mere energi end der er i råmælken i de første dage, og derfor vil dit barn tabe sig i vægt. Det er helt normalt at raske nyfødte taber sig op til 10%. 

For at hjælpe dit barn med ikke at tabe sig mere end 10%, skal du prioritere at have dit barn tæt indtil dig når du ammer. Bedst er hud-mod-hud og lade dit barn amme hyppigt.

Derudover skal du sørge for at barnet holdes varmt enten ved hud-mod-hud eller ved at give dit barn tøj på. Derudover skal du forsøge at minimere at dit barn græder.

Du kan få ømme brystvorter, som gør ondt lige når dit barn suger sig fast. Smerterne bør forsvinde få minutter inde i amningen, men hvis ikke de forsvinder, skal du se om dit barn sutter forkert. Læs mere om barnets sutteteknik ovenfor.

Mange oplever små blæner på brystet, men de forsvinder af sig selv igen.

Hvis du får sår på brysterne skal du holde det rent og vaske en gang om dagen med vand. Du skal lade dit bryst lufttørre efter amning, fordi dit barns spyt og råmælken virker helende.

Mange oplever at de får færre smerter ved brystvorterne af brystvortecreme, som indeholder lanolin.

Hvis ømheden og eventuelle revner ikke bedres, skal du gå til læge. Der kan i så fald være tale om en lokal infektion med bakterier eller svamp, som skal behandles medicinsk. Der er ingen fare for barnet, selvom der er infektion, så du kan fortsat amme.

Det er meget smertefuldt at lægge barnet til brystet, når der er sår eller revner.

Du vil måske have lyst til at amme sjældnere, men det belaster sandsynligvis ikke brystet mindre. Konsekvensen kan i stedet være, at brystet bliver spændt og sværere at få fat på for barnet. Det kan medvirke til at barnet bliver mere sultent og derfor sutter endnu kraftigere, når det lægges til. Tilbyd derfor barnet brystet, så snart det viser tegn til sult.

Er brystvorterne ømme, så læg barnet til den mindst ømme brystvorte først.

Du kan mindske smerten ved at gøre brystvorten parat, inden barnet lægges til. Du kan prøve følgende: 

1. Malk lidt mælk ud og smør selv brystvorten ind i det.
2. Træk brystvorten lidt frem, så barnet lettere kan få fat i den. Dette lille stræk af brystvorten er mere skånsomt for sårene, end når barnet griber fat.
3. Prøv gerne at få mælken til at løbe.

Alternativt kan du prøve forskellige ammestillinger, da brystvorterne herved belastes forskelligt.

Nogle kvinder føler, at det lindrer at ”bedøve” brystvorten ved at lægge is på den, lige inden barnet lægges til.

Prøv om du kan sikre, at barnet får godt fat, så brystvorten bliver mindre belastet. Brystvorten bliver mindre belastet, når barnet får fat i så meget af det brune område omkring brystvorten som muligt, og når barnet ikke trækker unødigt i brystvorten, når det sutter. Er du i tvivl, kan du spørge om hjælp hos hospitalets personale eller hos sundhedsplejersken. 

Ved ammepause malk ud med hånden

I nogle tilfælde kan løsningen være at holde en ammepause en dag eller to, indtil brystvorterne er mindre ømme. Det er i disse tilfælde vigtigt, at brystet stimuleres og tømmes for mælk på anden vis for at opretholde mælkeproduktionen. At malke med hånden vil ofte være det mest skånsomme for brystvorterne. Barnet bør i stedet for få tilbudt mælken på kop.

Brug suttebrik 

Hvis ovenstående råd ikke har været tilstrækkelige, og brystvorterne er meget medtagne, kan du prøve at bruge en suttebrik, som er lavet af tynd silikone, til at skåne brystvorten. Når der ikke er direkte kontakt mellem barnet og brystet, stimuleres brystet dog ikke helt så effektivt, og der er derfor risiko for, at der produceres mindre mælk. Derfor skal suttebrik i udgangspunktet kun bruges som en midlertidig løsning på et akut problem. 
Læs mere om amning med suttebrik

Over halvdelen af danske børn får en gulfarvning af huden inden for de første fem dage. Det kaldes gulsot. Gulsot aftager normalt inden for de første to uger efter fødslen.

Fakta om gulsot

Det nyfødte barn har et overskud af røde blodlegemer, der nedbrydes efter fødslen. I den proces udskilles et gult farvestof, bilirubin, som leveren skal nedbryde. Hos den nyfødte er leveren ikke altid parat til denne opgave fra start, og bilirubinen ophobes derfor i huden, hvorved barnet får et gulligt skær.

Forebyggelse af gulsot

Hyppige amninger hjælper dit barns lever til at modne, så den nemmere kan nedbryde bilirubin.

Symptomer på gulsot

• Gulfarvning af huden, især i ansigt (inkl. det hvide i øjnene) og spredning på kroppen.
• Sløvhed hvor barnet sover meget, og er svær at vække, samt falder hurtigt i søvn ved brystet.
• Nedsat sutteevne, som viser sig ved nedsat suttelyst og nedsat sutterefleks.

I skal kontakte personalet/sundhedsplejersken/egen læge ved:

• Synlig gulsot indenfor barnets første 24 timer
• Hvis dit barn er meget gul i ansigt og over hele kroppen.
• Hvis barnet er gult og ikke spiser mindst 8 gange i døgnet og samtidig virker sløvt ved brystet.
• Hvis barnet er gult og samtidig ikke har vandladning og afføring som beskrevet i trivselsskemaet.

Behandling

• En lysmåling og evt. blodprøver kan afgøre om barnet skal i lysbehandling. Dette foregår på hospitalet.
• Hos ca. 2% er gulsot behandlingskrævende. Det er det fordi, bilirubin i blodet i en for stor koncentration, kan være skadeligt for barnet.
• Barnet lysbehandles med ultraviolette stråler, som får nedbrydningen af bilirubinen til at gå hurtigere.

Tungebåndet er den "elastik" under tungen, der forbinder tunge og undermund.

Et stramt tungebånd hos det nyfødte barn kan gøre, at tungen bliver holdt tilbage inde i munden. Det kan betyde, at det bliver vanskeligt for barnet at svøbe tungen om brystvorten og det nederste af det brune område. Dermed bliver det svært for barnet at sutte ved brystet med en god sutteteknik.

Man ser, at barnet prøver at sutte, men ikke får rigtigt fat. Det sutter måske kun med læberne på selve brystvorten og lader sig stille tilfreds med det. Der giver ofte meget hurtigt revnede brystvorter. Det er karakteristisk, at barnet får en hjerteformet tungespids, når det prøver at række tunge.

Behandling ved stramt tungebånd er ganske enkelt at klippe tungebåndet. Det kan lyde drastisk, men det er et ganske lille indgreb med en stor positiv effekt.

I det øjeblik, der klippes, gør det naturligvis ondt på barnet. Det kan sammenlignes med smerten, der er ved at få taget blodprøve. Der vil næsten ikke være noget blod, og smerten holder hurtig op.

Allerede ved den første amning efter det mindre indgreb, kan barnet sutte helt normalt og smertefrit. 

Det er en børnelæge eller en øre-, næse-, halslæge, der foretager indgrebet.

Man kan også efter samråd med sundhedsplejersken tage kontakt til en privatpraktiserende øre-, næse-, halslæge efter udskrivelsen fra hospitalet. Dette kræver ingen henvisning fra egen læge.

Der findes i dag en app til nye forældre: ”Min baby – det første år”, som kan hentes på dansk og engelsk i App Store eller på Google Play.

Derudover kan I finde små videofilm om den første tid som nybagt familie via www.trygmedbarn.dk Hjemmesiden kan læses i flg. sprog ud over dansk: grønlandsk, engelsk, tyrkisk, arabisk og urdu.