I de første 2 timer efter fødslen vil personalet være opmærksomme på barnets vejrtrækning. Hvis der ikke er problemer, er det herefter forældrene, som holder øje med barnet, som hos alle andre fødende.
I dagene efter fødslen kan der i meget sjældne tilfælde opstå andre symptomer. Du/I skal derfor reagere, hvis barnet virker sløvt og har nedsat suttelyst, eller hvis barnet i flere timer er uroligt, sitrer og ikke vil sove.
Hvis symptomerne opstår indenfor de første 3 til 5 dage efter udskrivelsen, kan du/I kontakte det afsnit, du/I er udskrevet fra (Fødeafsnittet eller Afsnit for Kvindesygdomme og Barslende).
Hvis symptomerne opstår længere tid efter udskrivelser, skal du/I kontakte egen læge eller sundhedsplejersken.