Formålet med en undersøgelse af din vandladning er:
at finde mulige årsager til dine vandladningsproblemer
at kontrollere effekten af eventuel behandling og/eller operation
På undersøgelsesdagen
Du skal møde med normal vandladningstrang
For at få det bedste resultat af undersøgelsen, er det vigtigt, at du har en vis mængde urin i blæren. Undgå derfor at gå på toilettet kort før undersøgelsen.
Om undersøgelsen
Sådan foregår undersøgelsen
Ved undersøgelsen skal du lade vandet, på helt normal vis, ned i et specielt toilet. Det specielle toilet kan måle kraften på din urinstråle.
Når du har ladt vandet, bliver du ultralydskannet over blæren, for at se om du tømmer blæren ordentligt.
Efter undersøgelsen
Du skal til samtale med en kontinenssygeplejerske
En kontinenssygeplejerske er ekspert i vandladningsproblemer. Sygeplejersken fortæller dig hvad din undersøgelse har vist, og hvad der videre skal ske.
Kontakt
Kontakt
78 44 58 67
Ring til Kvindeklinikken mellem kl. 8.00-15.00, hvis du har spørgsmål.