Hvis du har mistanke om dysfagi, kan du tage kontakt til din egen læge, plejepersonale eller visitationen i din kommune. De kan eventuelt henvise dig til en ergoterapeut.
Ergoterapeuten undersøger ansigt, mund og svælg for vanskeligheder med at synke, spise og drikke.
På baggrund af undersøgelserne bliver du måske tilbudt et træningsforløb med ergoterapeuten, så du kan genvinde de tabte funktioner.
Ergoterapeuten anbefaler dig, hvilken konsistens af mad og drikke der passer bedst til dig, så du får nemmere ved at synke, spise og drikke.