Otte forskerstillinger i Hospitalsenhed Midt modtager bevillinger på i alt 3.239.000 kr. fra Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond i 2024.

Otte forskerstillinger i Hospitalsenhed Midt modtager bevillinger på i alt 3.239.000 kroner fra Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond i 2024. Fonden yder økonomisk støtte til forskning inden for sundhedsområdet i Region Midtjylland.

De otte bevillinger, som Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond giver til Hospitalsenhed Midt i 2024 er:

From hospital to home from a patient perspective: how can we improve the transition of care for patients with multimorbidity? ved Merete Ajstrup, ph.d.-studerende, Regionshospitalet Viborg.
(500.000 kroner til ph.d.-projekt)
Projektets formål er at forbedre sektorovergange for en særlig gruppe af sårbare og ressourcekrævende medicinske patienter med multiple diagnoser, så patienterne får den mest effektive og rettidige behandling, og ressourcerne bliver udnyttet optimalt ved at undgå fejl i behandlingen og genindlæggelser.

Towards Improved Outcomes: Investigating Early Recovery and Rehabilitation After Knee Arthroplasty, ved Mette Garval, fysioterapeut, Regionshospitalet Silkeborg
(500.000 kroner til ph.d.-projekt)
Projektets formål er at forbedre patientforløbet for de 9.000 danske patienter, der årligt gennemgår en knæproteseoperation. Det skal opnås ved dels at undersøge, om det tidligt efter operationen er muligt at identificere de patienter, der ikke vil få et godt resultat på lang sigt, og dels at undersøge effekten af motionscykling tidligt efter operationen.

Adherence to Secondary Prevention in Danish Patients with Atherosclerotic Cardiovascular Disease – Identification of Barrierers and Facilitators, ved Malene Glud, forskningsassistent, Regionshospitalet Viborg
(500.000 kroner til ph.d.-projekt)
Projektets formål er at skabe en bedre forståelse af de barrierer og facilitatorer, som blokerer for en optimal efterlevelse af guidelines hos danske patienter i sekundær behandling af åreforkalkning. Antallet af danske patienter med kardiovaskulære sygdomme er steget med 31 procent siden 2004, og blot 33 procent af patienter med åreforkalkning når i mål med at reducere deres LDL-kolesterol efter de europæiske anbefalinger fra 2019.

Digital health inequalities: Digitally disadvantaged citizens experiences of managing health and treatment within the increasingly digital public health care system in Denmark, ved Ronja Rosenberg Grøn, forskningsassistent, Regionshospitalet Silkeborg
(500.000 kroner til ph.d.-projekt)
Formålet med dette antropologiske ph.d.-projekt er at skabe et grundigt, nuanceret og forskningsbaseret afsæt for udvikling af policy-anbefalinger for, hvordan sundhedsvæsenet kan inkludere den betydelige andel patienter, der oplever digitale sundhedsløsninger som
udfordrende.

Exploring Ethical Futures of Healthcare AI, ved Victor Vadmand Jensen, ph.d.-studerende, Regionshospitalet Silkeborg
(500.000 kroner til ph.d.-projekt)
Projektets formål er at skabe viden om etiske forventninger til AI og bidrage til, at sundhedsvæsenets digitale transformation er etisk funderet. Resultater kan bruges i konteksten af andre projekter i Region Midtjylland vedrørende datadreven sundhed. Region Midtjyllands fokus på forskningsresultaters implementering kan sikre gennemslagskraft i klinikkerne og dermed bidrage til målrettet, gennemskuelig implementering af AI.

Inequality in research gives inequality in health - urgent need for research in peripheral arterial disease to protect quality of life and limbs, ved Marie Dahl, forskningsansvarlig sygeplejerske, Regionshospitalet Viborg
(500.000 kroner til en forskerstilling)
Formålet med forskningsplanen er at undersøge de fysiske, mentale og sociale konsekvenser af at leve med perifer arteriel sygdom, samtidig med, at der udvikles skånsomme, effektive, tværsektorielle, vaskulære forløb.

Individualized treatment for acute Achilles tendon rupture based on the Copenhagen Achilles Rupture Treatment Algorithm, ved Marianne Toft, overlæge, Regionshospitalet Viborg
(139.121 kroner til seniorstipendium)
Formålet med studiet er at undersøge, hvordan hver enkelt patient med en akut skade på akillessenen bedst bliver behandlet, så bedst funktionelt resultat og samtidigt lavest mulige risiko for komplikation ved behandlingen kan opnås. Operativ behandling har tidligere været standardbehandlingen med forventning om, at det giver det bedste funktionelle resultat. Ved at kategorisere behandlingen udvælges de patienter, som forventes bliver bedre ved operation og de øvrige behandles ikke-operativt.

Forekomst og optimering af tryksårsforløb hos personer med rygmarvsskade, ved Jeanet Albøge Enevoldsen Brouer, sygeplejerske, Regionshospitalet Viborg
(100.000 kroner til korterevarende stipendium)
Op mod 95 procent udvikler et tryksår efter rygmarvsskade og mange får tryksår flere gange. Tryksår er derfor en stor belastning for sundhedsvæsnet men også for den enkelte person, blandt andet med forringet livskvalitet og forøget risiko for depression. Dette projekt vil undersøge forekomst af tryksår samt afdække hvordan vi kan fremme effektive og sammenhængende tryksårsforløb for personer med rygmarvsskade.

Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond bevilger godt 3,2 millioner kroner til otte Hospitalsenhed Midt projekter i 2024. Fem af de otte bevillinger går denne gang til ph.d.-projekter, en bevilling går til en forskerstilling, en bevilling går til et seniorstipendium, mens den sidste bevilling går til et korterevarende stipendium.