Raske ældre mænd søges til forsøg med metoder til måling af iltniveauet i huden.

 

Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:

  • Er mand.
  • Er over 65 år.
  • Føler dig sig sund og rask.

Du kan ikke deltage hvis du:

  • Har sukkersyge (Både type 1 og 2).
  • Har hjerte-kar-sygdomme.
  • Har sår på fødder eller ben.
  • Har symptomer på åreforkalkning, enten i form af smerter i ben ved gang eller anstrengelsesudløste brystsmerter.

Projektets baggrund og formål

Åreforkalkning er den hyppigste dødsårsag i den vestlige verden. Patienter med åreforkalkninger har ofte nedsat sår helingstid grundet forkalkninger. For at et sår kan hele op, kræver det god blodforsyning til området.

Transkutan Ilttensions måling er en ny metode til bestemmelse af blodforsyningen. For at kunne bestemme undersøgelsens diagnostiske sikkerhed, er det nødvendigt at kende variationen i målinger foretaget på samme patient. Både samme dag og med flere dage mellem målingerne.

Det er denne variation, vi ønsker at undersøge.

Undersøgelser og tidsforbrug

Projektet består af to undersøgelsesdage, med en til to ugers mellemrum:

På dag 1, vil du skulle udfylde samtykke erklæring og et spørgeskema. Du vil få målt din iltmætning i blodet og din blodprocent (et lille prik i fingeren). Du vil efterfølgende ligge i en seng og få målt dit blodtryk i tæer og ankel og din transkutane ilttension to gange. Det vil samlet tage ca. 2 timer.

På dag 2, vil du få målt din iltmætning i blodet og din blodprocent (et lille prik i fingeren). Du vil efterfølgende ligge i en seng og få målt dit blodtryk i tæer og ankel og din transkutane ilttension en gang. Det vil samlet tage ca. 1,5 time.

For mere information kontakt

Jens Peder Paludan, Forskningsbioanalytiker, ph.d.-studerende.

Fysiologisk Klinik, Regionshospital Viborg.

Heibergs Alle 5A, 8800 Viborg

Telefon: 78443300

E-mail: jens.paludan@midt.rm.dk