Fremtidens sundhedsvæsen skal også kunne hjælpe de digitalt udfordrede

Antropolog og forsker Ronja Rosenberg Grøn. Foto: Agata Lenczewska-Madsen

04-09-2024

Forskningsprojekt fra Regionshospitalet Silkeborg viser, at 3 ud af 10 borgere oplever større digitale udfordringer i deres møde med sundhedsvæsenet. Det er vigtigt at være opmærksom på og gøre noget ved, så alle uanset digitale kompetencer har lige adgang til sundhed.

Jeg havde fået en indkaldelse til, at jeg skulle ultralydsscannes, og havde sagt inden: ”Jeg tror altså, at jeg skal faste til den”. Og så havde jeg ikke set den der vedhæftning, hvor det stod i. Så sagde sygeplejersken: ”Har du spist noget? Så kan du godt gå hjem”.

Ovennævnte er blot én af mange udtalelser, som antropolog og forsker, Ronja Rosenberg Grøn, har indsamlet.

Hun er tilknyttet Center for Planlagt Kirurgi på Regionshospitalet Silkeborg og er ansvarlig for forskningsprojektet: ”Hvordan kan Region Midtjylland imødekomme digitalt udfordrede borgeres behov?”

Regional Udvikling har finansieret det kvalitative studie, som har undersøgt, hvilke udfordringer borgere uden særlig mange digitale kompetencer oplever i sundhedsvæsenet.

Hvorfor er det vigtigt at vide noget om det?

- Her i landet har vi en ambition om lige adgang til sundhed, og hvis man ikke har tilstrækkelig med digitale kompetencer, så kan det udfordre din adgang til sundhed, siger Ronja Rosenberg Grøn og fortæller om konklusionerne i forskningsprojektet.

- Næsten 30 procent af dem, som jeg har interviewet, gav udtryk for større digitale udfordringer. Det er udfordringer, som koster tid, energi og kan føre til frustrationer og bekymringer, siger Ronja Rosenberg Grøn.

Stor forskel overrasker

Til sammenligning vurderer Digitaliseringsstyrelsen, at 17,2 procent af befolkningen er digitalt udfordret.

- Selv om vores opgørelser ikke er direkte sammenlignelige, så overrasker det mig alligevel, at forskellen er så stor, siger Ronja Rosenberg Grøn.

Hun peger på en forklaring:

- I forskningslitteraturen er der bred enighed om, at fremskreden alder, dårligt helbred og lav socioøkonomisk status påvirker evnen til at mestre det digitale. Netop de tre faktorer er nok i højere grad repræsenteret på hospitalet end generelt i samfundet, siger Ronja Rosenberg Grøn.

Gode principper

Der bliver digitaliseret mere og mere i sundhedsvæsenet, og derfor er det ifølge Ronja Rosenberg Grøn nødvendigt at finde ud af, hvem den øgede digitalisering ikke er til gavn for.

Hun fortæller, at Digitaliseringsstyrelsen i marts 2024 udgav seks principper for digital inklusion. Det er nogle virkelig gode principper, som hun håber, at sundhedsvæsenet kommer til at gøre brug af.

- I den ideelle verden bør alle de digitale løsninger, som patienterne kan møde, leve op til de seks principper. Et af principperne er, at man skal kunne tilbyde et anvendeligt analogt alternativ, siger Ronja Rosenberg Grøn.

Ronja Rosenberg Grøn pointerer, at alle er i risiko for at blive digitalt udfordret.
Foto: Agata Lenczewska-Madsen

Ronja Rosenberg Grøn anbefaler Region Midtjylland at bruge principperne samt de tilføjelser, som hun er kommet med for at tilpasse dem mere specifikt til sundhedsvæsenet.

- Der skal udvikles metoder, som kan håndtere dem, som bliver digitalt udfordret, og det kan i princippet være os alle sammen. Hvis jeg tager mig selv som eksempel, så er jeg er vokset op med en computer, men teknologien udvikler sig hele tiden. Derfor kan jeg også blive digitalt udfordret, når jeg bliver ældre, siger Ronja Rosenberg Grøn.

Usynlige vanskeligheder

Alder er dog ikke den eneste grund til digitale udfordringer. Årsagen kan være alt, som påvirker de kognitive funktioner negativt.

- Alle er i risiko for at blive digitalt udfordret – for eksempel hvis man får en hjernerystelse eller oplever store smerter, siger Ronja Rosenberg Grøn.

Hun forklarer, at nogle af de digitale udfordringer godt kan være lidt usynlige for hospitalerne. Mange af dem, som hun interviewede, havde nemlig på én eller anden måde fået løst deres digitale udfordringer – for eksempel med hjælp fra ægtefællen, børn eller børnebørn.

- Derfor kan patienterne virke velforberedte, når de møder op på hospitalet. Men i virkeligheden kan de have bakset med det digitale i timevis, og nogle har måske været så bekymrede, at de ikke kunne sove om natten. Det koster alt sammen energi, siger Ronja Rosenberg Grøn.

Hun oplever, at borgere med digitale udfordringer bliver meget afhængige af dem, der kan træde til og hjælpe.

En anden vigtig pointe er, at der er forskel på, hvornår borgerne føler sig digitalt udfordrede.

For eksempel interviewede Ronja Rosenberg Grøn en kvinde, som godt kunne finde ud af at logge ind i e-boks. Men dagen efter fik hun i netop e-boks en indkaldelse med et link, som ikke virkede.

- Og hun kunne altså ikke finde ud af at kopiere linket ind i en ny fane. Dermed blev hun pludselig alligevel digitalt udfordret, siger Ronja Rosenberg Grøn, som også har mødt mange, der er blevet digitalt udfordret af diverse opdateringer af apps og hjemmesider.