Om klinikken

Klinik for Mentale Funktionsnedsættelser undersøger, vejleder og behandler patienter med mentale funktionsnedsættelser efter en erhvervet hjerneskade.

Mentale funktionsnedsættelser betyder, at du kan opleve, at du eksempelvis har problemer med:

  • Tænkning
  • Hukommelse
  • Initiativ
  • Planlægning
  • Evne til at opfatte og forstå
  • Overblik og planlægning
  • Følelsesmæssige ændringer

Før du kommer

Læs dit indkaldelsesbrev

Hvis vi vurderer, at vi skal se dig i Klinik for Mentale Funktionsnedsættelser, indkalder vi dig til en undersøgelse.

Du modtager indkaldelsesbrevet som digital post eller almindeligt brev, hvis du er fritaget for at modtage digital post.

I brevet finder du information om:

  • Hvor og hvornår du skal møde op
  • Hvad der skal ske til undersøgelsen
  • Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op

Forbered dig

Det er vigtigt, at du forbereder dig og læser den information, du får i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag.

Du må gerne tage en pårørende med.

Inden du kommer, kan du eventuelt skrive spørgsmål ned, så du husker at spørge om det, der er vigtigt for dig.

Behov for ledsagelse

Vi anbefaler, at du ledsages enten af pårørende eller en nær relation, hvis du har svært ved at kommunikere, svært ved selv at forklare omfanget af dine problemer, problemer med selv at klare toiletbesøg eller problemer med at huske og forstå beskeder.

Til pårørende

Du er velkommen til at deltage i samtaler og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det.

Du kan som pårørende/nær relation hjælpe med, at:

  • Høre hvad der bliver sagt under samtalen
  • Stille spørgsmål
  • Eventuelt hjælpe med at forberede spørgsmål hjemmefra
  • Eventuelt hjælpe med at forklare omfanget af patientens problemer
  • Være sammen med patienten i eventuel ventetid

Opfølgning på undersøgelsen

sundhed.dk kan du læse din digitale journal. Her finder du information om den behandling, du har fået hos os og de aftaler, vi har lavet.

Find vej

Indgang B på Regionshospitalet Hammel Neurocenter