Om afdelingen
Patologi er læren om forandringer i væv og celler forårsaget af sygdom. I Patologi undersøger vi vævsprøver med henblik på at stille en diagnose og afgøre sygdommens omfang.
Kapellet i Viborg hører også under Patologi. Ved dødsfald på Regionshospitalet Viborg overføres afdøde til kapellet.
Læs mere om kapellet
Ved dødsfald på Regionshospitalet Viborg overføres afdøde til kapellet.
Du har som pårørende mulighed for at se afdøde i kapellets stillerum, og til at bruge kapellet, hvis I ønsker en højtidelighed.
Sådan behandler vi din prøve
Din vævs- eller celleprøve skal igennem en længere proces, før vi kan undersøge den på Patologi i Viborg.
Når vi modtager en prøve fra hospitalet eller speciallæger, starter vi med at registrere prøven i vores patologisystem, så vi kan følge prøven gennem hele processen.
Vi modtager prøven i en væske (formalin), der bevarer vævet og som vævet skal opbevares i mellem 2 og 24 timer afhængigt af prøvens størrelse.
Første del af undersøgelsen foretages ved, at en patolog eller trænet bioanalytiker undersøger prøven med det blotte øje og registrerer vævets udseende, herunder størrelse, farve, konsistens samt eventuelle forandringer.
Vi tager eventuelt et billede af vævet, da det kan være en fordel, når lægen skal stille diagnosen.
Vævet skæres ved denne del af undersøgelsen i passende stykker og lægges i plastikkapsler til videre behandling med forskellige kemiske teknikker, som ender med, at vævsstykkerne bliver indkapslet i paraffin. Det giver en vævsblok på cirka 2 x 3 x 1 cm. Processen varer 4-18 timer.
Herefter kan der skæres tynde vævssnit på kun 2-4 mikrometer af toppen af vævsstykket. Snittene lægges på en lille glasplade og er nu klar til at blive farvet med en række farvestoffer, som gør væv og celler synlige.
Prøven kan nu undersøges af en patolog med den relevante specialisering eller af en specialuddannet bioanalytiker ved stor forstørrelse i mikroskop eller på skærmen ved digitalisering.
På den måde er det muligt at undersøge, om der er kræftceller i vævet, betændelse eller andre forandringer. Ofte skal der udføres ekstra farvninger eller mere detaljerede undersøgelser for at stille diagnosen.
Celleprøver kan forbehandles hurtigere, da cellerne enten kan udstryges direkte på en glasplade eller centrifugeres og derefter udstryges. Der farves, så cellerne kan vurderes, men der er færre muligheder for undersøgelse end ved vævsprøver.
Prøvesvaret bliver sendt elektronisk til den afdeling eller læge, der tog prøven.
Du bestemmer, hvad der skal ske med din prøve
Hvis du ikke foretager dig noget efter undersøgelsen af din prøve, bliver vævsblokkene gemt i vores arkiv. De fremstillede snit eller de digitaliserede billeder af vævssnittene gemmes i mindst 5 år. Vævsblokkene gemmes i mindst 50 år.
Hvis du har specielle ønsker for, hvad der skal ske med dine vævsprøver, har du tre muligheder:
- Du kan beslutte, at din vævsprøve kun må bruges i forbindelse med din egen behandling. Det betyder, at dit væv ikke må bruges til forskning til gavn for andre eller måske til gavn for din egen sygdom fremadrettet.
Det gør du ved at tilmelde dig Vævsanvendelsesregisteret. Hvis du senere fortryder, kan du framelde dig igen. Registeret skal kun bruges for vævsprøver udtaget efter 1. september 2004. - Du kan anmode om, at prøverne bliver destrueret
- Du kan anmode om, at prøverne bliver udleveret til dig selv. Du vil i så fald skulle underskrive notat om, at du har fået vævet udleveret og selv har ansvaret for vævet fremover.
Hvis du vælger mulighed 2 og 3, skal du tænke på, at det kan få betydning for dig selv, hvis du senere bliver syg, og det kan være nødvendigt at sammenligne med din tidligere sygdom. Det kan vi ikke, hvis vævet er destrueret, eller du selv har fået det udleveret.