Om morgenen på operationsdagen skal du tage et bad.
Før du går i bad, skal du fjerne hårene på dét ben, der skal opereres samt kønsbehåring på samme side.
For at undgå sår og rifter, skal du anvende elektrisk klippemaskine, voks eller hårfjerningscreme. Du må efterlade 1-2 mm lange hårstubbe.
Efter badet må du ikke smøre benet ind i creme.
Du skal fjerne neglelak, smykker og piercinger.
Du skal ikke faste og må derfor spise og drikke, som du plejer.
Du kan tage din vanlige medicin medmindre andet er aftalt med sygeplejersken/lægen i ambulatoriet, da du blev forundersøgt.
Tag løst og behageligt tøj på, da du har dit eget tøj på under operationen. Af hensyn til forbindingen bør dine bukser være med brede ben, fx joggingbukser.
Tag et par strømper på og medbring eventuelt en lun trøje, da det kan være køligt på operationsstuen.
Vælg nogle rummelige sko, som er nemme at tage på.
Lad smykker, værdigenstande eller større pengebeløb blive derhjemme
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.