Sund mad - et vigtigt skridt på vejen til bedring efter stroke
Gå direkte til:
Sunde mad- og måltidsvaner kan hjælpe med at holde vægten stabil og give mere energi i hverdagen, så det bliver lettere at være aktiv og gøre de ting, du gerne vil. I denne vejledning finder du og dine pårørende enkle råd og idéer, der kan støtte dig i at spise sundt.
Sund mad betyder at passe godt på kroppen og mindske risikoen for nye komplikationer. Det kan blandt andet hjælpe med at:
Holde blodtrykket stabilt
Sænke kolesterolniveauet
Regulere blodsukkeret
Forebygge risiko for nye blodpropper
Til patienter
Mange oplever, at den første tid efter udskrivelsen kan være overvældende og hektisk. Der skal opbygges rutiner igen, og det er helt naturligt, at sunde madvaner og vægt ikke står øverst på listen.
Når hverdagen begynder at falde mere til ro, kan det være en god idé langsomt at indtænke sunde mad og måltidsvaner. Tænk gerne i små, enkle måltider, der ikke kræver mange kræfter, men som stadig kan være sunde.
Gør dig overvejelser om, hvad du kan lide at spise
Planlæg måltiderne og lav gerne madplaner, da det skaber struktur
Brug huskesedler og lav for eksempel en indkøbsliste
Skab tid og rum for måltiderne
Vær aktiv i en form, der er mulig, fx en gåtur eller anden form for bevægelse
Spis regelmæssigt og varieret
Spis frugt og grønt hver dag
Spis fisk og magert kød
Vælg fuldkorn i stedet for hvidt brød, pasta og ris
Brug sunde fedtstoffer som olivenolie og nødder – undgå smør
Begræns salt og sukker
Drik vand – undgå saft, sodavand og for meget alkohol
Hvis du har brug for idéer til sunde og lette retter:
Har du behov for at tale med en professionel om, hvordan du kan forbedre din sundhed, er du velkommen til at kontakte rådgiverteamets diætist hos Hjernesagen eller din egen læge.
Du kan også få støtte og rådgivning hos Strokelinjen ved Hjernesagen, hvis du har brug for at tale med nogen om dine oplevelser og følelser om det, der er svært.
Til pårørende
Efter udskrivelsen kan mange pårørende opleve, at rollerne i hverdagen ændrer sig og der kommer flere praktiske opgaver at tage sig af. Det er vigtigt at være opmærksom på disse ændringer og tale åbent om dem, så I sammen kan finde en god balance.
Som pårørende har du en vigtig rolle i at støtte sunde rutiner, og selv små handlinger kan gøre en forskel:
Hjælp med indkøb og madlavning
Vis tålmodighed – nye vaner kræver tid, især når der er træthed og ændret funktionsevne
Støt med at skabe struktur i hverdagen, fx ved at minde om måltider eller hjælp med planlægning
Tal sammen om madvaner og hvad I kan lide at spise
Lav madplaner sammen, da det skaber struktur og fælles ansvar
Brug huskesedler, skriv indkøbsliste og fordel opgaver mellem jer som indkøb, madlavning og borddækning
Prioritér at spise måltiderne sammen
Vær aktive sammen i en form, der er mulig, fx en gåtur eller anden form for bevægelse
Spis regelmæssigt og varieret
Spis frugt og grønt hver dag
Spis fisk og magert kød
Vælg fuldkorn i stedet for hvidt brød, pasta og ris
Brug sunde fedtstoffer som olivenolie og nødder – undgå smør
Begræns salt og sukker
Drik vand – undgå saft, sodavand og for meget alkohol
Hvis du har brug for idéer til sunde og lette retter:
Har du behov for at tale med en professionel om, hvordan du kan forbedre din sundhed, er du velkommen til at kontakte rådgiverteamets diætist hos Hjernesagen eller din egen læge.
Du kan også få støtte og rådgivning hos Strokelinjen ved Hjernesagen, hvis du har brug for at tale med nogen om dine oplevelser og følelser om det, der er svært.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.