Vores tarmsystem udgøres af et langt rør. Det tryller vores mad om til næring, og udskiller det, vi ikke har behov for.
Processen starter i munden ved findeling af vores mad. Maden blandes samtidig med spyt, og glider gennem spiserøret til mavesækken. Spiserøret har ikke en funktion i nedbrydelsen eller optaget, men fungerer som passage.
I mavesækken fortsættes nedbrydningen. Her er der en masse enzymer, der hjælper med nedbrydningen. Derudover er der en masse mavesyre.
Mange oplever, at de får ondt i maven eller rumlen, når de har spist. Det er ikke altid, fordi de ikke kan tåle det, de har spist. Når der kommer noget i mavesækken, går der besked til tyktarmen om at bevæge sig – at lave noget. Ryk frem i bussen! Nu kommer der noget mere. Derfor er der gang i tarmen, efter man har spist.
Indholdet i mavesækken tømmes langsomt ud af mavesækken. Væske tømmes hurtigst, men fast føde kan tage flere timer. Dog skal der ikke gå mere end 4 timer fra du spiser noget til det er videre gennem mavesækken til tyndtarmen.
Tyndtarmen er et langt tyndt rør på 6-7 meter. Her sker optagelsen af det vi spiser. Mange tror, at det er tyktarmen, der optager næring, men vores næring optages i tyndtarmen.
Det tager cirka 7 timer for indholdet at nå gennem tyndtarmen. De fleste kender bedst til den første del af tyndtarmen, som hedder tolvfingertarmen. Det er i denne del, at galdesaft og bugspytkirtelsaft løber ud i tyndtarmen.
Tyndtarmen ender i højre lyske, og sætter sig på tyktarmen ved siden af blindtarmen. Indholdet er nu en tynd grød.
Tyktarmen er cirka 1-1,5 meter lang, og går fra højre lyske op mod højre ribbenskant. Herfra over til venstre ribbenskant og ned i venstre lyske, hvor den bliver til endetarmen.
Tyktarmen står for at optage væske og salte, så fra vandig/tyndt indhold i starten vil indholdet normalt blive mere og mere formet, når det når venstre side. Det kan tage flere dage for indholdet at nå gennem tyktarmen og over til endetarmen. Det er helt normalt.
I venstre side er tarmen lavet som et hulrum. Her kan afføringen ophobe sig, indtil det er passende for os at gå på toilet. Det er meget smart, da vi ellers skulle af med meget lidt afføring flere gange i timen.
Nerverne i endetarmen er indrettet, så de kan mærke, om der er tale om afføring eller luft. Er det afføring, kan tarmen skubbe indholdet op i hulrummet igen, og så kan vi vente, indtil det er muligt at gå på toilet. Det er dog vigtigt, at du ikke udskyder toiletbesøg, når trangen melder sig.
Vores tarm har en rytme afhængigt af, hvilken del vi ser på. Den vigtigste for os er, at det som udgangspunkt er mest normalt og hensigtsmæssigt, at vi kommer på toilet om morgenen – gerne før skole eller arbejde.
Når først man beder tarmen tømme sig – altså, har sat sig til rette på toilettet og giver slip – tager det ikke mange sekunder. Det tager som regel 4 sekunder.
På den tid tømmer venstre side sig, og mange ender med en dejlig fornemmelse af at være tømt, uden at skulle presse, og så er vi tilbage, hvor vi startede. Du skal føle dig tømt og ikke presse.
