Denne vejledning er til dig, der har fået stillet diagnosen kronisk forstoppelse.
Vi er en gruppe specialister i mave- og tarmsygdomme, der i mange år har arbejdet med forstoppelse. Gennem vores arbejde har vi samlet en masse viden fra både forskning og patienter til dig med kronisk forstoppelse.
Vi oplever, at der er mange spørgsmål forbundet med at have kronisk forstoppelse. Med denne vejledning har du svarene lige ved hånden.
Vejledningen er lavet til at give dig et overblik over din situation. Du kan finde information om, hvad kronisk forstoppelse er, og du kan blive klogere på årsager og symptomer.
Du kan også finde information om afføring, afføringsmidler og hvad du selv kan gøre. Sidst men ikke mindst kan du finde information om, hvordan mave-tarm-systemet normalt fungerer.
Selv om vejledningen som udgangspunkt er lavet til dig med kronisk forstoppelse, er du meget velkommen til at se og læse indholdet sammen med andre.
Husk at vejledningen ikke stiller diagnosen. Den hjælper med at give dig en bedre forståelse af kronisk forstoppelse, og den indeholder forslag til behandling og hvordan du ændrer din behandling.
Du skal søge læge, hvis du ser blod i din afføring, dit afføringsmønster ændrer sig, eller hvis du taber dig, uden at ville det.