Delirium

Det er ofte dig som pårørende, der først bemærker symptomerne på delirium.

Du kan opleve:

• Forandret adfærd, hvor den syge gør usædvanlige ting.
• Besvær med at koncentrere sig og huske, hvad der lige er sket.
• Følsomhed over for lyde. Måske ser eller hører man noget, andre ikke fornemmer (hallucinationer).
• Skiftende uro i løbet af døgnet. Ofte er den syge urolig om natten.
• Manglende sammenhæng mellem tale og handling. Det kan være svært at tage beslutninger.
• Manglende initiativ eller rastløshed.
• Angst, vrede og tristhed.
• Kontakten til andre mennesker kan være præget af utryghed eller fjendtlighed.

Delirium kan optræde med et eller flere af symptomerne. De varierer i løbet af døgnet og fra dag til dag.

Vi ved, at det er en meget svær situation at være pårørende i, men som pårørende kan man spille en afgørende rolle i behandlingen.

Det har stor betydning, hvis man kan være rolig og lade roen forplante sig til den, der har delirium.

Typisk har den syge primært brug for:

• Genkendelige ting omkring sig.
• Ro og hvile.
• Korte beskeder og sætninger i et enkelt og venligt sprog.

Derudover er det vigtigt, at:

• Have øjenkontakt og sige højt, hvad du gør.
• Forsøge at undgå løs snak.
• Stille få og enkle spørgsmål.
• Undgå valgmuligheder. Sig eksempelvis ”Nu henter jeg noget mad til dig” i stedet for at spørge ”Hvad vil du have at spise?”.
• Forsøge at undgå at diskutere eller rette det sagte. Hvis den syge ikke vil have hjælp, så vent og prøv igen senere.
• Fortælle om tid og sted.
• Sikre en fast og genkendelig døgnrytme.
• Være få personer til stede ad gangen, så det er overskueligt for den syge.
• Undgå aktivitet i den tro, at patienten skal ”køres træt”.
• Sørge for lyse og overskuelige omgivelser med passende lys i forhold til tid på dagen. Tænd gerne et svagt lys om natten.
• Hjælpe den syge med, at bruge briller og høreapparat.

Det drejer sig om, at finde årsagen til delirium og behandle denne sygdomstilstand.

Delirium tilstanden er forbigående, hvis den udløsende årsag findes og behandles. Den du holder af, kan dog være svækket mentalt i flere måneder.

Derudover er det vigtigt med:

• En normal døgnrytme i kendte omgivelser og med kendte rutiner.
• Den syge skal skærmes og ikke have for mange indtryk.
• Det er vigtigt, at støtte den syge i at få nok at spise og drikke og varetage de basale behov.
• De rette hjælpemidler skal også være til stede for, at forebygge fald.

Ved ekstrem uro og søvnløshed kan det undtagelsesvis være nødvendigt kortvarigt at behandle med medicin, som skaber ro i tankekaos og virker angstdæmpende.