Sådan kommer du på videoopkald

Du har modtaget en indkaldelse til en videokonsultation fra et hospital i Region Midtjylland.

Du kan kun komme ind i videomødet på dagen for din aftale.

Afprøv gerne dit udstyr før videokonsultationen med din behandler - se hvordan du gør.

Find et uforstyrret sted, hvor du kan holde en fortrolig konsultation med din behandler.

Videoopkald fra app

Videoopkald fra App

Benyt appen MineAftaler. Den kan hentes i AppStore eller i GooglePlay.

Sådan logger du på via app og pc

1. Log ind med MitID

2. Du kan se aftalen under fanen Min dag

3. Klik på Klar til videomøde-knappen

4.

Klik på ’Gå til møderum’.

Indtast dit navn og klik på ’Start videosamtale’.

Hvis du bliver spurgt om at give adgang til Mikrofon og Kamera, skal du trykke Tillad. Ellers kan du ikke holde videokonsultationen. Det kan godt tage lidt tid, før du er inde i mødet, så vær tålmodig.

Din behandler kan nu se, at du er klar.

Vær opmærksom på at ventetid kan forekomme, så bliv i møderummet til din behandler logger på.

5. Du er nu inde i videomøderummet:

Ikoner i videoopkaldet:

  • Hvis du trykker på de tre vandrette streger, får du mulighed for:

    • at se liste over deltagere i videoopkaldet
    • at skrive, sende og læse chat-beskeder
    • at gå til indstillinger hvor kamera, mikrofon og højtaler kan vælges
  • Hvis du trykker på hånden, svarer det til at række hånden op for at markere, at du ønsker at sige noget.

  • Hvis du trykker på mikrofonen-ikonet, slukker din lyd (der kommer en streg hen over mikrofonen). Tryk på mikrofon-ikonet igen, når du ønsker at tænde for mikrofonen.

  • Du kan slukke for kameraet ved at trykke på kamera-ikonet. Tryk på kamera-ikonet igen, når du ønsker at tænde for kameraet.

  • Hvis du anvender en telefon eller tablet til videoopkaldet, kan du vende kameraet ved at trykke på kamera-ikonet med de 2 pile.
  • Skærm: Hvis du anvender en computer til videoopkaldet, har du mulighed for at dele et dokument ved at klikke på skærm-ikonet.

  • Tryk på telefonrør-ikonet, når du har afsluttet samtalen.

Se lille video om, hvordan du går på videomøde fra MineAftaler:

Gå ind på adressen øverst i denne vejledning for at se videoen.