De stoffer (molekyler), kroppen reagerer allergisk på (f.eks. i form af astma eller høfeber), kalder man allergener.

Et af de mest kendte og almindelige allergener er partikler fra husstøvmiden og dens efterladenskaber.

Husstøvmiden er et lille (0,1-0,4 mm) farveløst dyr, der ikke kan ses med det blotte øje.

Den findes i næsten alle boliger i et antal fra ganske få til flere tusinde i hvert gram støv.
Miden trives bedst ved ca. 25 graders varme og en høj luftfugtighed, og da den samtidig lever af hudskæl fra mennesker, er det især i og omkring senge, at vi finder den i store mængder.

Vi tilbringer mange timer i vores seng, for børns vedkommende typisk 8-10 timer i døgnet. I al den tid indånder vi eventuelle miderester og mideeksrementer, der hvirvles op i luften, når vi vender og drejer os i sengen.

For husstøvmideallergikere er det meget vigtigt at begrænse eller helt undgå denne massive og skadelige påvirkning af luftveje og slimhinder.

Det er ikke muligt at bruge sprøjtemidler mod miden, da disse midler også er skadelige for mennesker.
Den rigtige rengøring kan dog begrænse, men ikke udrydde midebestanden.
Miden kan overleve vask ved temperaturer op til 60 grader og tåler nedkøling i kortere perioder.

Selvom miden er sejlivet, er det alligevel ikke håbløst at tage kampen op.

Gode råd til bekæmpelse af husstøvmiden:

• Indret dit soverum rengørings- og udluftningsvenligt
• Begræns fugtigheden ved at lufte ud hver dag
• Skift lagen og sengetøj hver 14 dag eller oftere
• Vask dyne, pude og sengelinned ved mindst 60 grader.

Derudover kan man begrænse midens skadelige påvirkning ved at forsyne madrassen med et allergenbetræk. Dette betræk er ugennemtrængeligt for miden og miderester og holder således de skadelige partikler i madrassen væk fra dig, når du ligger i sengen.

Da husstøvmiderne, som tidligere nævnt, fortrinsvis findes i og omkring sengen, er det først og fremmest soverummet, der kræver opmærksomhed.

Gode råd til indretning af soverum:

• Hav en seng med lamelbund
• Undgå at bruge pladsen under sengen til opbevaring, da det er vigtigt, at der kan komme luft omkring madrassen
• Benyt dig af dyne og pude, som er vaskbare ved 60 grader
• Brug kommode, skab eller lukkede bokse til opbevaring af legetøj og lignende. Det mindsker støv, som ellers kan være svært at rengøre
• Undgå polstrede møbler og "lådne" pyntegenstande. De samler støv og er svære at rengøre.

Madrassen er det "sårbare" punkt i sovemiljøet, den kan ikke vaskes og heller ikke støvsuges effektivt. Man har ofte sin madras i årevis, og der kan nå at komme en stor ophobning af mider, miderester og mideeksrementer i den.

Et allergenbetræk kan afhjælpe dette problem. Betrækket er fremstillet sådan, at miden og midedelene ikke kan trænge igennem materialet. De allergener, der er i madrassen, kan altså ikke genere brugeren af sengen i nattens løb.

Fugt kan frit passere gennem betrækket, og det er derfor ikke ubehageligt at ligge på - som f.eks. plastik.

Allergenbetrækket fås som et ekstra bolster, der lukkes med lynlås hele vejen rundt om madrassen, eller som et elastiklagen til bokssenge.

Det er vaskbart ved 60 grader og bør vaskes 4 gange om året.
Ovenover allergenbetrækket redes sengen, som man plejer, med lagen og evt. rullemadras.

Mange dyner og puder uden dun bliver kaldt allergivenlige, men en dundyne kan være lige så god som en syntetisk. Bare den kan vaskes ved 60 grader, så husstøvmiderne dør.

Som tidligere nævnt kan man ikke udrydde miden ved rengøring. En almindelig, god rengøringsstandard kan dog i nogen grad mindske antallet af mider og samtidig begrænse mængden af generende svævestøv.

Gode råd til vask og rengøring:

• Vask dyne, pude og madrasbetræk ca. 4 gange årligt ved 60 grader og tør i tørretumbler.
• Vask sengelinned 3-4 gange om måneden ved 60 grader - husk alt, hvad der hører til i sengen, dvs. også rullemadras, nattøj og sovedyr bør vaskes ved 60 grader. Sovedyr og lignende, der ikke kan vaskes ved 60 grader, kan lægges i dybfryser i 2 døgn og derefter støvsuges og skylles grundigt.
• Støvsug madras/madrasbetræk i forbindelse med linnedskift.
• Støvsug og tør støv af en gang om ugen.
• Undgå overdreven gulvvask. Gulvvask øger luftfugtigheden og bør derfor begrænses til det absolut nødvendige. Brug hellere støvsugeren.
• Rengør eller skift støvsugerens filtre. Dette har betydning for, hvor "ren" udblæsningsluften bliver. Brug altid originalposer. Ved mange nyere støvsugere følger nyt filter med ved køb af nye poser. Mange støvsugere kan i dag fås med et særligt effektivt filter, et såkaldt HEPA-filter el. mikrofilter.
• Luft ud under eller lige efter støvsugning. Uanset, hvor god støvsugeren er, vil de allermindste partikler slippe igennem. Alene det at tage støvsugeren frem vil hvirvle mikroskopiske partikler op i luften, hvor de kan holde sig svævende i timevis. Ved udluftning skiftes den "støvede" luft ud med frisk luft.

Relativ luftfugtighed (RF) angives i % og er et udtryk for, i hvor høj grad luften er mættet med vanddamp.

Miden optager væske direkte gennem huden, og jo mere mættet luften er med vanddamp (=høj RF), jo nemmere kan miden få noget at "drikke".
Omvendt vil en luft, der er tilpas umættet (=lav RF) ikke afgive lige så meget vand til miden, der derfor udtørrer og dør.

Jo højere temperatur, jo mere vand kan luften indeholde, før den mættes. En RF under 45% er kritisk for miden.

Luften i vores boliger tilføres fugt fra madlavning, bad, tøjtørring, rengøring og - i ringere grad - fra vores udånding. Alt i alt drejer det sig om 15-20 liter vand i døgnet for en familie på 4 personer. Denne fugt fjernes igen dels gennem kraftige udluftninger og dels gennem løbende ventilation.

Sådan begrænser du fugten i din bolig:

• Luft ud 2-3 gange i døgnet, helst med gennemtræk i 5-10 minutter - dette er især vigtigt i soveafdelingen. I vintermånederne, hvor den kolde udeluft kun indeholder få gram vand pr. kubikmeter, er effekten af udluftningen størst. Når udeluften opvarmes til stuetemperatur (20-23 grader), bliver den i stand  til at indeholde væsentligt mere vand, og den relative luftfugtighed sænkes. Opvarmningen er en forudsætning for nedbringelsen af luftfugtigheden. Det er tilstrækkeligt at opvarme soverummet til stuetemperatur i en periode på 5 timer dagligt. Man kan altså godt holde temperaturen lavere om natten, hvis man foretrækker at sove i et køligt rum.
• Luft ud efter særligt fugtskabende aktiviteter, f.eks. madlavning, gulvvask og bad.
• Tænd for emhætten - også når el-kedel og kaffemaskine er i brug, eller når der bruges rindende varmt vand. Sæt låg på gryderne.
• Sørg for god ventilation på badeværelset - hvis badeværelset ikke har et vindue, bør det være forsynet med effektiv mekanisk ventilation.
• Tør ikke vasketøj i opholdsrum - tørring af tøj bør kun foregå udenfor, i tørretumbler eller i rum, hvor der kan lukkes op til det fri og lukkes til resten af boligen.
• Vær opmærksom på, om boligen er for tæt - vores boliger er ofte så velisolerede og vinduerne så tætte, at der ikke kan ske en løbende udskiftning af luften. Kondensvand på vinduer er ofte tegn på for høj luftfugtighed. Det kan være påkrævet at forsyne nogle rum med ventiler i ydermure eller i vinduesrammer.
• Red ikke seng om morgenen - lad dynen være slået til side, så den og madrassen kan tørre
• Undgå potteplanter i soverum - især de meget vandkrævende. Vandet fordamper via bladene og bidrager til luftfugtigheden. Der fordamper også vand fra akvarier, så et akvarium bør derfor ikke stå i soverummet.

Har man fået konstateret allergi overfor én ting, er man mere udsat for at udvikle nye allergier end ikke-allergiske mennesker. Det er derfor bedst at undgå alle kendte allergener i hjemmet. 

Kæledyr med pels er altså "dårligt selskab" for børn med allergi.

Skimmelsvampe udgør en anden kendt risikofaktor. Skimmelsvampe og husstøvmider begge er afhængige af fugtige omgivelser, så skimmelsvampe mindskes også ved de ovennævnte forslag til nedbringelse af fugtigheden i boligen.

Udover allergenerne er der andre stoffer i luften, som forurener indeklimaet og generer luftveje og slimhinder - især hos allergikere.

Den vigtigste af disse såkaldte irritanter er tobaksrøg. Røgen nedsætter lungefunktionen. Den irriterer luftvejsslimhinden, så allergener lettere trænger ind. Den påvirker immunsystemet, og meget tyder på, at den er med til at gøre de allergene stoffer mere aktive.

Passiv rygning forværrer astma, og selv lidt røg kan udløse akutte astmaanfald. Der bør derfor ikke ryges i en allergikers hjem.

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med dit forløb eller din behandling, hvis apparatet lyder eller virker anderledes end vanligt, eller hvis du får behov for ny maske eller modstand, er du velkommen til at kontakte afdelingen.