Du skal bruge kompressionsforbinding i 3 måneder for at forbedre kredsløbet i benet, fjerne hævelsen i benet og forebygge at hævelsen vender tilbage eller bliver permanent.

Først anlægges en polstring med vat eller polsterskum for at beskytte benet, derefter anlægges en forbinding udenpå polstringen. Både polstringen og forbindingen skal omlægges hver dag.

Hvis du har sår på benet, er det nødvendigt at anlægge en sårforbinding under polstringen. Sårforbindingen skal skiftes ved behov, f.eks. hvis den bliver beskidt, våd, eller der siver væske igennem fra såret.

Du kan læse længere nede på siden under "sådan lægges kompressionsforbindingen (vejledning)", hvordan forbindingen og polstringen skal omlægges hver dag.

Hvis dit ben stadig hæver efter de 3 måneder, hvor du har brugt kompressionsforbinding, skal du bruge støttestrømper.

Du skal kontakte din egen læge, hvis du har brug for støttestrømper.

Kompressionsforbindingen skal lægges om hver dag.

Under dit besøg på hospitalet aftales det, hvem der skal omlægge forbindingen og polstringen, og hvor det skal ske.

Du har aftalt en af følgende muligheder med personalet på hospitalet:

• Du omlægger selv forbindingen og polstringen dagligt
• En af dine pårørende omlægger forbindingen og polstringen dagligt
• Hjemmeplejen kommer dagligt og omlægger forbindingen og polstringen
• Du skal ses dagligt i en sygeplejeklinik til omlægning af forbindingen og polstringen.

Hvis du også har fået anlagt en sårforbinding, skal denne tilses og evt. skiftes i samme omgang, hvis det er nødvendigt.

Polstringen skal lægges først og derefter lægges forbindingen udover.

Du anlægger forbindingen og polstringen på følgende måde:

• Hold foden i en vinkel på 90 grader
• Anlæg forbindingen cirkulært med et jævnt fast stræk og 50% overlap fra tæernes grundled og op til ca. 2 cm under knæhasen
• Hælen skal være dækket

Forbindingen og polstringen skal lægges om dagligt.

Det er vigtigt, at du bevæger dig, da det forbedrer blodcirkulationen og modvirker, at dit ben hæver.

Du skal bevæge dine tæer og fod, når du sidder og ligger ned, i det omfang, det kan lade sig gøre (venepumpeøvelser).

Du skal gøre dette for at forbedre blodcirkulationen og undgå, at dit ben hæver.

Du skal placere dit ben højere end hofte-niveau, når du sidder ned.

Du kan f.eks. placere dit ben på en stol med en pude under dit ben.

Du skal gøre dette for at forbedre blodcirkulationen og undgå, at dit ben hæver.

Du skal hæve fodenden, når du ligger ned. 

Når du ligger i din seng, kan du f.eks. placere dit ben under nogle puder. 

Du skal gøre dette for at forbedre blodcirkulationen og for at undgå, at dit ben hæver.

Forbindingen må ikke stramme, så dine tæer summer, bliver kolde eller følelsesløse.

Forbindingen må ikke falde ned.

Hvis du har et dårligt kredsløb og følesans, må du ikke sove med forbindingen og polstringen om natten.

Hvis du har et godt kredsløb og følesans, må du gerne sove med forbindingen og polstringen om natten.

Du har fået information om dette af plejepersonalet på hospitalet, og du skal følge plejepersonalets råd og vejledning.

Du skal vaske forbindingen ved 60 grader hver 3. dag og lægge det til tørre på en radiator eller et tørrestativ. Det må ikke hænges op, da det så vil miste elasticiteten.

Du skal tørre forbindingen på en radiator eller et tørrestativ.

Du må ikke hænge forbindingen op, da det så vil miste elasticiteten.

Hvis du skal ses i Sårcentret, har du fået besked om dette.

Hvis ikke du har fået en tid med det samme under dit besøg på hospitalet, får du tilsendt en tid via din e-boks/telefonisk.

Sårcentret ligger på 4. etage på Regionshospitalet Viborg.

Du skal bruge håndkøbsmedicin som smertestillende behandling, hvis du har behov for det.

Voksne skal have Paracetamol eller Ibuprofen (evt. samtidigt) ud fra, hvad lægen ordinerer.

Hvis du har tendens til sure opstød eller mavesår, skal du være opmærksom, når du tager Ibuprofen.

Børn skal have Paracetamol ud fra, hvad de vejer, eller efter, hvad lægen ordinerer.

Hvis det håndkøbssmertestillende medicin ikke dækker dine smerter, skal du kontakte din egen læge/vagtlæge. 

Vi sender et resumé af din indlæggelse/dit besøg på hospitalet til din egen læge.

Hvis der er noget, du er utryg ved eller i tvivl om, kan du kontakte afdelingen de første 24 timer efter udskrivelsen.

Vi kan ikke garantere, at du kan komme til at tale med det personale, der har haft med dig at gøre, men vi vil selvfølgelig besvare dine spørgsmål bedst muligt.

Efter de første 24 timer, skal du kontakte din egen læge.

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med din behandling, kan du kontakte os direkte.

Hvis du vil vide mere:

• På www.sundhed.dk har du adgang til dele af din journal samt Fælles medicinkort. Du skal logge ind med dit MitID.
• Du kan se din medicinliste på www.fmk-online.dk, hvis du logger ind med MitID.
• Få flere oplysninger i det elektroniske sygdomsleksikon
  Patienthåndbogen på www.patienthåndbogen.dk 
• Få flere gode råd om det at være patient eller pårørende på www.hejsundhedsvæsen.dk  

Hvis vi har fundet det nødvendigt, har du fået en vaccination mod stivkrampe og difteri under dit ophold på hospitalet.

Stivkrampe er en infektionssygdom, der rammer nervesystemet og kan være livstruende. Difteri er en akut infektion.

Forventede bivirkninger

Selve vaccinationen kan give dig rødme, ømhed og hævelse, hvor du er blevet stukket. Du kan også blive lidt utilpas med feber og hovedpine.

Sjældne bivirkninger, der kræver læge

I meget sjældne tilfælde kan der opstå serumsyge. Serumsyge opstår nogle dage efter vaccinationen, og symptomerne på dette er feber, hududslæt, ledsmerter, væskeophobning i kroppen samt hævelse af lymfeknuder og milt.

Hvis du får nogle af disse symptomer, skal du kontakte din egen læge eller vagtlæge.

Få overblik over dine vaccinationer

Du får overblik over dine vaccinationer på www.sundhed.dk, hvor du også har mulighed for at printe dit vaccinationsbevis.