R.I.C.E.M., behandling af akutte skader på muskler og led
Gå direkte til:
R.I.C.E.M. er en række principper, som skal bruges til behandling af akut opståede skader på muskler og led, som f.eks. forstuvninger eller muskelsprængninger.
Du skal aflaste det område, der er beskadiget, i 2-3 dage, med mindre du har aftalt andet med lægen.
Du skal holde området i ro, så det skånes og ikke forværres.
Du skal bruge is på det område, der er beskadiget, f.eks. knuste isterninger, en kølepose eller frosne ærter/majs.
Det er vigtigt, at du har et klæde mellem din hud og isposen, f.eks. et viskestykke.
Du skal bruge isposen i 30 minutter af gangen med 30 minutters pause i det første halvandet døgn.
Når du bruger is, mindsker/forebygger du smerter og væskeudstrækninger i dit væv.
Du skal bruge støttebind i 1-3 dage. Støttebindet skal lægges på ny hver dag.
Når du skifter dit støttebind, må støttebindet ikke stramme, og du skal tage det af om natten.
Du skal bruge støttebind, da det forhindrer væskehævelser og hjælper helingen.
Du skal holde det beskadigede område mest muligt hævet op over hjerteniveau i 2-3 dage.
Hvis du f.eks. har beskadiget dit ben, kan du f.eks. ligge ned med benet placeret på et bord (evt. med en pude under), så dit ben er hævet over niveauet, hvor dit hjerte er.
Elevation (hævelse) af det beskadigede område afhjælper hævelser.
Du skal begynde at lave vippe- og cirkelbevægelser så snart, du kan mærke, at du kan holde det ud i forhold til smerter.
Du skal starte med genoptræning efter 2-3 dage. Genoptræningen afhænger af, hvilken skade, du har.
På hjemmesiden www.sportnetdoc.dk er der en oversigt over alle skader. Her kan du finde vejledninger, der passer til lige netop din skade.
Du skal bruge håndkøbsmedicin som smertestillende behandling, hvis du har behov for det.
Voksne skal have Paracetamol eller Ibuprofen (evt. samtidigt) ud fra, hvad lægen ordinerer.
Hvis du har tendens til sure opstød eller mavesår, skal du være opmærksom, når du tager Ibuprofen.
Børn skal have Paracetamol ud fra, hvad de vejer, eller efter, hvad lægen ordinerer.
Hvis det håndkøbssmertestillende medicin ikke dækker dine smerter, skal du kontakte din egen læge/vagtlæge.
Videre forløb
Hvis du ikke oplever forbedring, når der er gået en uge, skal du kontakte din egen læge.
Hvis du oplever en kraftig forværring af smerterne, i det område, du er kommet til skade efter 2 døgn fra din udskrivelse, skal du straks kontakte afdelingen, der behandlede dig, din egen læge eller vagtlægen.
Mere information
Du skal bruge håndkøbsmedicin som smertestillende behandling, hvis du har behov for det.
Voksne skal have Paracetamol eller Ibuprofen (evt. samtidigt) ud fra, hvad lægen ordinerer.
Hvis du har tendens til sure opstød eller mavesår, skal du være opmærksom, når du tager Ibuprofen.
Børn skal have Paracetamol ud fra, hvad de vejer, eller efter, hvad lægen ordinerer.
Hvis det håndkøbssmertestillende medicin ikke dækker dine smerter, skal du kontakte din egen læge/vagtlæge.
Vi sender et resumé af din indlæggelse/dit besøg på hospitalet til din egen læge.
Hvis der er noget, du er utryg ved eller i tvivl om, kan du kontakte afdelingen de første 24 timer efter udskrivelsen.
Vi kan ikke garantere, at du kan komme til at tale med det personale, der har haft med dig at gøre, men vi vil selvfølgelig besvare dine spørgsmål bedst muligt.
Efter de første 24 timer, skal du kontakte din egen læge.
Hvis du har spørgsmål i forbindelse med din behandling, kan du kontakte os direkte.
Hvis du vil vide mere:
På www.sundhed.dk har du adgang til dele af din journal samt Fælles medicinkort. Du skal logge ind med dit MitID.
Du kan se din medicinliste på www.fmk-online.dk, hvis du logger ind med MitID.
Få flere oplysninger i det elektroniske sygdomsleksikon Patienthåndbogen på www.patienthåndbogen.dk
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.