Dit insulinbehov afhænger af:

• Din alder
• Din vægt
• Den tid du har haft diabetes 
• Dit aktivitetsmønster

I den første tid efter diagnosen

I den første tid efter du har fået konstateret diabetes, har du ofte et øget insulinbehov. Det er på grund af insulinresistens. Din krop er, på grund af den forudgående periode med høje blodsukre, mindre følsom overfor insulin.

• Insulinbehovet ved debut: Cirka 0,8-1,5 enheder/kg/døgn

I begyndelsesfasen

Efter insulinbehandlingen er startet og dine blodsukre er stabiliseret, vil de tilbageværende insulinproducerende celler i din bugspytkirtel ofte begynde at producere lidt insulin i en periode. Dette kaldes honeymoon-/remissionsfasen.

Fasen er midlertidig, da alle de insulinproducerende celler på sigt vil stoppe med at fungere.

I remissionsfasen, som kan vare fra uger op til et år, er insulinbehovet markant mindre.

• Insulinbehovet i remissionsfasen: Cirka 0,2-0,5 enheder/kg/døgn

Efter remission og før pubertet

Når du ikke længere er i remissionsfasen, øges dit insulinbehov igen. Der er løbende behov for at justere din insulinbehandling i takt med, at du vokser og udvikler dig.

• Insulinbehov efter remission og før pubertet: Cirka 0,5-0,7 enheder/kg/døgn

Under og efter pubertet

Når du kommer i puberteten, øges dit insulinbehov. Det skyldes, at din krop er påvirket af hormoner, og at den skal bruge ekstra energi på at vokse og udvikle sig i denne periode.

• Insulinbehovet under pubertet: Cirka 1,2-2,0 enheder/kg/døgn
• Insulinbehovet efter pubertet: Cirka 0,5-0,7 enheder/kg/døgn

1. Kulhydratfølsomhed = 450-reglen

• 450/gennemsnitlig døgndosis af insulin = Den mængde kulhydrat, der koster 1 enhed hurtigtvirkende insulin

Kulhydratfølsomheden ændrer sig ofte i løbet af døgnet. Der er næsten altid behov for mere insulin til morgenmaden.

2. Insulinfølsomhed = 100-reglen

• 100/gennemsnitlig døgndosis af insulin = Forventet blodsukkerfald ved 1 enhed hurtigtvirkende insulin

BEMÆRK! Når den totale insulindosis per døgn ændres, skal du udregne nye værdier for kulhydratfølsomhed og insulinfølsomhed.

50 procent af døgnbehovet gives som basalinsulin i form af langsomtvirkende insulin.

Er du under 6 år, fordeles det langsomtvirkende insulin på 2 doser, som gives morgen og aften.

Er du over 6 år, gives det langsomtvirkende insulin 1 gang i døgnet enten morgen eller aften.

De resterende 50 procent af døgndosis gives som bolusinsulin i form af hurtigtvirkende insulin til måltiderne og korrektion.

• Bolusinsulin til måltider tages før, du begynder at spise. Erfaringer viser, at der ellers sker en for stor blodsukkerstigning efter måltidet.
• Er blodsukkeret over det ønskede målområde, gives bolusinsulin for at korrigere blodsukkeret

Du skal stile mod et blodsukker på 4-6 mmol/L før måltider og 5-7 mmol/L før sengetid, om natten og før morgenmad.

Det kan være hensigtsmæssigt at stile mod et højere blodsukker i forbindelse med fysisk aktivitet. Tal med din behandler om, hvor dit mål skal være.

Du skal mindst kontrollere blodsukker før alle måltider og før sengetid. Derudover skal blodsukkeret kontrolleres:

• Før aktivitet
• Ved mistanke om højt/lavt blodsukker
• Ved mistanke om behandlingsfejl/fejldosering, udregningsfejl eller fejl på udstyr 
• Ved mistanke om sygdom

I den første tid efter du har fået konstateret diabetes, og i perioder hvor der foretages justeringer i behandlingen, skal du kontrollere blodsukker 1-2 gange om natten.

Hvis du har et blodsukker over 15 mmol/L i flere timer, eller hvis du føler dig utilpas, skal du kontrollere blodketoner.