Formålet med behandlingen er at forsøge at efterligne den raske krops egen insulinproduktion, hvor bugspytkirtlen hele døgnet udskiller en mindre mængde insulin, og hvor bugspytkirtlen ved indtag af mad øger insulinproduktionen.

• Basal er basisinsulin, som kroppen skal bruge for at fungere, selvom du ikke spiser.
  
  
• Bolus er måltidsinsulin og insulin til nedsættelse af højt blodsukker.

Om indstilling af insulinpumpen

Alle indstillinger i en insulinpumpe indtastes manuelt.

For at undgå fejlindstillinger, gennemgås alle indstillinger 2 gange, når der foretages ændringer.

Da der ved insulinpumpebehandling kun anvendes hurtigtvirkende insulin, vil der ved manglende indgift af insulin grundet fejl på pumpe eller kateter, hurtigt kunne opstå forhøjet blodsukker og eventuelt syreforgiftning. Løbende kontrol af blodsukker er derfor meget vigtigt.

Dit insulinbehov afhænger af:

• Din alder
• Din vægt
• Den tid du har haft diabetes 
• Dit aktivitetsmønster

I den første tid efter diagnosen

I den første tid efter du har fået konstateret diabetes, har du ofte et øget insulinbehov. Det er på grund af insulinresistens. Din krop er, på grund aft den forudgående periode med høje blodsukre, mindre følsom overfor insulin.

• Insulinbehovet ved debut: Cirka 0,8-1,5 enheder/kg/døgn

I begyndelsesfasen

Efter insulinbehandlingen er startet og dine blodsukre er stabiliseret, vil de tilbageværende insulinproducerende celler i din bugspytkirtel ofte begynde at producere lidt insulin i en periode. Dette kaldes honeymoon-/remissionsfasen.

Fasen er midlertidig, da alle de insulinproducerende celler på sigt vil stoppe med at fungere.

I remissionsfasen, som kan vare fra uger op til et år, er insulinbehovet markant mindre.

• Insulinbehovet i remissionsfasen: Cirka 0,2-0,5 enheder/kg/døgn

Efter remission og før pubertet

Når du ikke længere er i remissionsfasen, øges dit insulinbehov igen. Der er løbende behov for at justere din insulinbehandling i takt med, at du vokser og udvikler dig.

• Insulinbehov efter remission og før pubertet: Cirka 0,5-0,7 enheder/kg/døgn

Under og efter pubertet

Når du kommer i puberteten, øges dit insulinbehov. Det skyldes, at din krop er påvirket af hormoner, og at den skal bruge ekstra energi på at vokse og udvikle sig i denne periode.

• Insulinbehovet under pubertet: Cirka 1,2-2,0 enheder/kg/døgn
• Insulinbehovet efter pubertet: Cirka 0,5-0,7 enheder/kg/døgn

1. Kulhydratfølsomhed = 450-reglen

• 450/gennemsnitlig døgndosis af insulin = Den mængde kulhydrat, der koster 1 enhed hurtigtvirkende insulin

Kulhydratfølsomheden ændrer sig ofte i løbet af døgnet. Der er næsten altid behov for mere insulin til morgenmaden.

2. Insulinfølsomhed = 100-reglen

• 100/gennemsnitlig døgndosis af insulin = Forventet blodsukkerfald ved 1 enhed hurtigtvirkende insulin

BEMÆRK! Når den totale insulindosis per døgn ændres, skal du udregne nye værdier for kulhydratfølsomhed og insulinfølsomhed.

Ved pumpebehandling bruges kun hurtigtvirkende insulin.

• 30-40 procent af døgnbehovet gives som basalinsulin
• 60-70 procent af døgnbehovet gives som bolusinsulin

Vær opmærksom på, at den procentvise fordeling blot er vejledende og kan ændre sig i forbindelse med skift til AIO-pumpe.

Basalinsulin

Basalinsulin gives kontinuerligt, hvor den samlede døgndosis af basalinsulin indgives i intervaller udregnet i IE/t (IE = internationale enheder). Det betegnes basalrate/basalmønster.

AIO-pumper (automatisk insulinpumpesystem) justerer basalinsulinen løbende ud fra glukosesensorværdierne.

Bolusinsulin

Bolusinsulin gives, når du aktiverer funktionen.

• Bolusinsulin skal indgives, når du spiser fødevarer, som indeholder kulhydrater og ved behov for at korrigere blodsukkeret
• Bolusinsulin til måltider tages lige før, du begynder at spise. Erfaringer viser, at der ellers sker en for stor blodsukkerstigning efter måltidet.
• Når blodsukkeret er udenfor målområdet, gives bolusinsulin for at korrigere blodsukkeret
• AIO-pumper kan hjælpe med en automatisk korrektion af høje blodsukre

Bolusguide

Dine data for kulhydratfølsomhed, insulinfølsomhed, insulinvirkningstid og blodsukkermål indstilles i pumpen. På den måde har du mulighed for at bruge en bolusguide, der fortæller dig, hvordan du skal dosere din bolusinsulin.

Blodsukkermålet er ofte mellem 5-6 mmol/L, men det vurderes individuelt.

AIO-pumper har forskellige faste blodsukkermål, som de arbejder ud fra.

Blodsukkeret kontrolleres før alle måltider og før sengetid. Derudover skal blodsukkeret kontrolleres:

• Før aktivitet
• Ved mistanke om højt/lavt blodsukker
• Ved mistanke om behandlingsfejl/fejldosering, udregningsfejl eller fejl på udstyr
• Ved mistanke om sygdom

I den første tid efter du har fået konstateret diabetes, og i perioder hvor der foretages justeringer i behandlingen, skal du kontrollere blodsukker 1-2 gange om natten.

Pumpens funktioner

Ved opstart i insulinpumpebehandling bliver du lært op i de funktioner, som netop din pumpe har. Det kan for eksempel være muligheden for at bruge midlertidig basal, forskellige muligheder i forbindelse med motion m.m.

Ved manglende effekt af behandlingen, hvor du har stigende blodsukker, anbefaler vi, at du skifter både infusionskateter/POD og insulin.

Hvis du har haft blodsukker over 15 mmol/L i flere timer, eller hvis du føler dig alment utilpas, skal du kontrollere blodketoner.

Kontakt altid din kontaktsygeplejerske, hvis du er i tvivl, om din pumpe fungerer.