BCG-vaccination er mod tuberkulose. Tidligere hed den Calmette-vaccination.
Risici og bivirkninger
Efter vaccinationen kan barnet få lidt feber, rødme og ømhed på vaccinationsstedet. Barnet kan også opleve hovedpine og utilpashed.
Lymfeknuder i armhule og lyske kan også hæve en smule.
3-8 uger efter vaccination kan der komme et sår på det sted, hvor barnet blev vaccineret. Såret kan blive betændt og væskende. Såret skal tørre ind, så der dannes et lille, fladt ar.
Hvis barnet er generet af såret, kan der lægges en tør forbinding over. Såret skal ikke behandles.
Barnet må gerne lege, tage bad, svømme, være fysisk aktiv og være i solen, selv om såret ikke er helet.
Vær opmærksom på
Barnet må ikke blive vaccineret med andre levende vacciner som for eksempel MFR og gul feber 4 uger før BCG-vaccination og heller ikke de næste 4 uger efter BCG-vaccination.
Barnet må gerne vaccineres med andre vacciner samtidig med BCG-vaccination, men ikke i samme arm.
Hvis barnet skal vaccineres indenfor de næste 3 måneder efter BCG-vaccination, skal det være på andre vaccinationssteder.
Vaccinationen virker først efter 6-8 uger.
Vaccinationen skal ikke gentages.
Videre forløb
Vaccinationen har en god beskyttende effekt mod de mere alvorlige former for tuberkulose indtil puberteten (11-12 år).
Varigheden af effekten forventes at aftage efter 10 år.
Kontakt
Hvis du har brug for at kontakte Børn og Unge Klinik, kan du ringe på tlf. 78 44 54 00 på hverdage fra kl. 8.00-13.00.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/1032673
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.