Her finder du information om behandling og bivirkninger ved medicinsk behandling af for højt stofskifte med Thiamazol.
Thiamazol er et syntetisk fremstillet stofskiftehormon, der bruges til medicinsk behandling af for højt stofskifte.
Præparatet kan også hedde Thycapzol. Indholdsstoffet er det samme.
Om behandlingen
Tag Thiamazol med vand. Du kan tage det både med og uden mad.
Thiamazol findes som tabletter på 5 mg. Doseringen er tilpasset den enkelte.
Hvis du har glemt at tage en dosis Thiamazol, skal du tage den, så snart du kommer i tanke om det. Hvis det er tid til din næste dosis samme dag, må du godt tage, hvad du mangler, så længe den samlede dosis ikke overstiger 15 mg.
Risici og bivirkninger
Du skal stoppe behandlingen og kontakte klinikken eller akutmodtagelsen, hvis du får feber.
Det skal du med henblik på at få taget blodprøver, som viser om du mangler hvide blodlegemer, hvilket kan være en sjælden bivirkning til behandlingen. Mangler du ikke hvide blodlegemer, skal du fortsætte behandlingen – også selv om du stadig har feber.
Andre mulige bevirkninger:
Mavesmerter
Kvalme
Smagsforstyrrelser
Svimmelhed
Ledsmerter
Hudkløe
Hårtab
Gulsot (gulfarvning af hud og i det hvide i øjnene)
Vær opmærksom på
Thiamazol og alkohol påvirker ikke hinanden. Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Hvis du bliver gravid, skal du straks holde pause med medicinen og kontakte klinikken.
Videre forløb
Der er normalt hyppigere blodprøvekontrol i begyndelsen af behandlingen. Herefter skal du regne med blodprøver cirka hver 3. måned.
Kontakt
Hvis du er i tvivl om behandlingen eller har spørgsmål til ovenstående, er du altid velkommen til at kontakte Børn og Unge Klinik på tlf. 78 44 54 00 i telefontiden på hverdage fra kl. 8.00-13.00.
Henvendelser til Børn og Unge Akutmodtagelse skal kun ske i tilfælde af feber udenfor klinikkens åbningstid på tlf. 78 44 55 00.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/1466987
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.