Boghvede er en plante, som dyrkes primært i Asien. Boghvedens anvendelse som fødevare er udbredt i asiatiske lande, hvor boghvedemel anvendes som hovedbestanddel i eksempelvis nudler og brød. Boghvede findes også i mange traditionelle europæiske retter.
Boghvedeplanten er ikke beslægtet med hvede og indeholder ikke gluten. Boghvede anvendes derfor ofte i hvede- og glutenfri produkter og er også ofte anvendt i helsekostprodukter.
Får du konstateret boghvedeallergi, er det vigtigt, at du holder en boghvedefri diæt.
Herunder er listet en række fødevarer, som du skal være opmærksom på kan indeholde boghvede. Det er vigtigt at læse varedeklarationer. Boghvede kan være deklareret som buckweat (engelsk), buchweizen (tysk), sarrasin (fransk) eller grano saraceno (italiensk).
Boghvede- mel, gryn, kerner, brød, grød, flakes, pasta
Nudler
Pandekager
Kager
Kiks
Müslibar
Müsli
Morgenmadsprodukter
Pizza
Øl
Glutenfri produkter
Helsekost
Suppe
Listen herover er ikke udtømmende.
Boghvede anvendes også i andre produkter end fødevarer. Eksempelvis i puder, madrasser, legetøj (bamser og tøjdyr) samt i dyrefoder.
Boghvede kan indgå i fødevarer uden af være deklareret. Indtag af boghvede kan hos allergikere fremkalde alvorlige allergiske reaktioner, der straks kræver medicinsk behandling. Som boghvedeallergiker bør du derfor altid medbringe adrenalin autoinjektor, hvis du har fået denne ordineret.
Videre forløb
Studier har vist, at boghvedeallergikere kan udvikle tolerance overfor boghvede. Derfor skal børn med boghvedeallergi følges løbende i en allergiklinik.
Kontakt
Hvis du har brug for at kontakte Børn og Unge Klinik, kan du ringe på tlf. 78 44 54 00 på hverdage fra kl. 8.00-13.00.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/615564
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.