Større hævelser omkring mund og tunge eller svælg (klumpfornemmelse i halsen)
Kredsløbsproblemer – slaphed, bevidstløshed eller ildebefindende, svimmelhed, tågesyn, udtalt træthed eller bleghed
Ofte er symptomerne fra flere organsystemer samtidigt, fx opkast og hududslæt, men disse symptomer alene skal ikke behandles med adrenalinpen.
Man kan i den akutte situation ofte blive i tvivl om, om der skal gives adrenalinpen eller ej. Hvis du er i tvivl, er det bedre at give adrenalinpennen end at lade være.
Ring herefter 112 og fortæl, at adrenalinpennen er givet.
Efterfølgende kan man sammen med barnets allergilæge tale situationen igennem og gennemgå de symptomer, der skal behandles med adrenalinpen.
Det er en god idé at orientere sig i vejledningen for den enkelte pen.
Efter brug skal barnet/den unge ses og observeres i Børn og Unge-afdelingen eller eventuelt på nærmeste skadestue.
Hvis du, ved et uheld, kommer til at stikke dig, skal du søge læge.
Adrenalinpennen må godt tages med om bord på flyveren som en del af håndbagagen. Den skal dog være i original emballage, og det kan være nødvendigt med dokumentation på medicinen.
Det er ikke nødvendigt med pillepas.
På ferier kan pennen eventuelt opbevares i en køletaske for at sikre, at den cirka har stuetemperatur.
Pennen må ikke fryses ned.
Kontakt
Hvis du har brug for at kontakte Børn og Unge Klinik, kan du ringe på tlf. 78 44 54 25 på hverdage fra kl. 8.00-13.00.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/661849
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.