Hvis du oplever symptomer fra enten:
- Luftvejene – besværet vejrtrækning, højlydt vejrtrækning, vedvarende hoste, taleproblemer eller hæshed
- Større hævelser omkring mund og tunge eller svælg (klumpfornemmelse i halsen)
- Kredsløbsproblemer – slaphed, bevidstløshed eller ildebefindende, svimmelhed, tågesyn, udtalt træthed eller bleghed
Ofte er symptomerne fra flere organsystemer samtidigt, fx opkast og hududslæt, men disse symptomer alene skal ikke behandles med adrenalinpen.
Man kan i den akutte situation ofte blive i tvivl om, om der skal gives adrenalinpen eller ej. Hvis du er i tvivl, er det bedre at give adrenalinpennen end at lade være.
Ring herefter 112 og fortæl, at adrenalinpennen er givet.
Efterfølgende kan man sammen med barnets allergilæge tale situationen igennem og gennemgå de symptomer, der skal behandles med adrenalinpen.