Barnet/den unge og forældre bliver hentet af en sygeplejerske, når det er jeres tur.
Alle børn og unge bliver vejet og målt, og målingerne bliver ført ind i vores elektroniske system, så vi kan se, hvordan barnets/den unges trivsel er.
Vi har ikke mulighed for at se målinger fra andre instanser. Det er derfor vigtigt, at I medbringer højde- og vægtmålinger fra barnets fødsel frem til nu. Det kan være målinger fra egen læge, sundhedsplejerske eller/og jeres egne målinger.
Enkelte børn/unge skal også til andre undersøgelser på hospitalet samme dag, fx røntgenundersøgelse. I så fald vil modtager I en separat indkaldelse.
Nogle børn/unge skal have taget blodprøver, hvilket kan give anledning til utryghed og bekymring inden besøget hos nogle børn/unge.
Hvis der skal tages blodprøver, snakker vi altid om tidspunktet til forundersøgelsen. Det kan blive på selve dagen, men kan også aftales til en anden dag. Det er sjældent planlagt på forhånd.
Der er mulighed for at få tryllecreme på. Det er en creme, der overfladebedøver huden, så blodprøven mærkes mindre.