Ved fødslen er huden ikke færdigdannet, og de første 6-10 dage ændres huden og bliver mere modstandsdygtig.
Når jeres barn er et par dage gammel, vejleder vi jer i at etagevaske jeres barn.
De fleste børn nyder at blive vasket, og I har ofte er god kontakt under vask og pusling. Under puslingen får I en bedre fornemmelse af jeres barns hud og væremåde.
Vær opmærksom på, at jeres barn ikke bliver kold under vask og pusling. Brug overvarmen i kuvøsen eller varmelampen over puslebordet, mens I er indlagt, for at undgå afkøling.
Evt. fosterfedt i barnets hudfolder skal smøres ud med en finger. Hvis jeres barn har overskydende fedt efter 2 dage, skal det vaskes forsigtigt af.
Huden kan skalle lidt af, når jeres barn er ca. 1 uge gammel. Det er helt normalt.