En clonidintest er en undersøgelse, der hjælper os med at finde ud af, om dit barn har væksthormonmangel.
I hjernen ligger hypofysen, som styrer alle kroppens hormoner. For at måle hypofysens evne til at producere væksthormon, stimulerer man den til maksimal ydelse ved at give medicin som tabletter. Derefter tager vi blodprøver, der viser hypofysens reaktion på medicinen.
Synactentest
En synactentest er en stimulationstest, der hjælper os med at finde ud af, om barnet producerer en tilstrækkelig mængde binyrebarkhormon i stresssituationer.
For at måle binyrernes evne til at producere hormon, stimulerer man dem til maksimal ydelse ved at give lidt medicin i en blodåre. Derefter tager vi blodprøver, der viser binyrernes reaktion på medicinen.
Forbered dig til undersøgelsen
Dit barn skal faste fra midnat. Det er dog tilladt at drikke vand før og under undersøgelsen.
Hvis barnet allerede er i behandling med væksthormon, skal der holdes pause med dette i mindst to uger før undersøgelsen.
Hvis barnet er i behandling med Prednisolon eller Hydrocortison, skal børnelægen have givet jer besked om, hvor længe barnet skal holde pause med medicinen forud for undersøgelsen.
Kontakt os, hvis I ikke har lavet en aftale om pause med medicinen.
Om morgenen på undersøgelsesdagen skal du sætte lokalbedøvende plastre i begge barnets albuebøjninger senest kl. 6.30.
I skal selv købe plastrene, der fås på apoteket.
Barnet må gerne have en kortærmet trøje på, der ikke strammer om armene.
Medbring gerne underholdning i form af iPad, bøger eller lignende, da der vil være ventetid i løbet af dagen.
Om undersøgelsen
Clonidintest:
Før undersøgelsen måles barnets blodtryk.
Lægen lægger et lille plastikrør (venflon) i en blodåre i albuebøjningen. Plastikrøret bruges under undersøgelserne til blodprøvetagning.
Første blodprøve tages.
Herefter får barnet medicinen, der stimulerer hypofysen. Medicinen gives som tabletter.
Der tages i alt 6 blodprøver med 30 minutters interval.
Barnet skal være sengeliggende under undersøgelsen, da aktivitet kan påvirke resultatet. Det er tilladt at gå stille på toilettet.
Undersøgelsen tager cirka 3 timer.
Synactentest:
Medicinen gives efter den første blodprøve er taget.
Der tages i alt 3 blodprøver med 30 minutters interval.
Denne undersøgelse varer cirka 1 time, hvor barnet skal ligge stille i sengen.
I nogle tilfælde lægger vi droppet inden bedøvelsen. I andre tilfælde lægger vi droppet efter, at barnet er bedøvet med maske.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Barnet kan eventuelt få lavt blodtryk og blodsukker. Barnet kan også blive svimmel og træt.
Desuden kan barnet opleve en ubehagelig varmefornemmelse og kvalme lige efter, at medicinen er givet.
Hvis der er bivirkninger, er de forbigående.
Efter undersøgelsen
Når undersøgelserne er slut, måles barnets blodtryk og plastikrøret i armen fjernes. Barnet udskrives, når alle undersøgelserne er udført.
Videre forløb
I får svar på undersøgelserne i løbet af 3-4 uger.
Kontakt
Hvis du har brug for at kontakte Børn og Unge Afsnit, kan du ringe på tlf. 78 44 55 20.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/800890
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.