Du har nu nået en alder, hvor du efterhånden skal til at være mere selvstændig i forhold til det at leve med epilepsi.
Når du er teenager og har epilepsi, kan der være flere udfordringer for dig end for dine jævnaldrende kammerater.
Vi ønsker derfor at invitere dig til en snak med en epilepsisygeplejerske uden dine forældre.
Formålet med snakken er, at du får forståelse for din epilepsi, og den medicin du skal tage dagligt.
Vi vil også gerne snakke om din hverdag, og hvilke udfordringer der eventuelt kan være, når du har epilepsi. Det kan for eksempel være i forbindelse med skole, fritidsaktiviteter og fester.