I forbindelse med sygdom vil der ofte være behov for justering i insulinbehandlingen. Det er især i forbindelse med feber, kvalme, opkast og diaré. Justeringen af behandlingen afhænger af, hvilke symptomer du har.

Nogle oplever ændringer i blodsukker, før de oplever symptomer på sygdom. Denne vejledning er baseret på symptomer.

Under sygdom er det vigtigt, at du gør følgende:

• Kontrol af blodsukker
• Kontrol af blodketoner
• Kontrol af temperatur

Vær opmærksom på, at hvis du har indtaget smertestillende medicin, der indeholder paracetamol (Pamol, Pinex, Panodil) eller NSAID (Ibumetin, Ibumax, Ipren, Ibuprofen), nedsætter det din temperatur i cirka 6 timer efter indtag.

Ketoner dannes i kroppen, når vi forbrænder fedt. Hvis cellerne ikke har adgang til glukose (sukker), mangler insulin eller mad, starter der en fedtforbrænding for at give energi til cellerne. I denne process dannes ketonstoffer. Store mængder ketonstoffer i blodet kan føre til en syreforgiftning (ketoacidose).

2 typer ketoner

1. Sult-ketoner: Opstår ved nedsat indtag af mad og forekommer sammen med lave blodsukre.

Behandling: Sukkerholdige føde- eller drikkevarer. 

2. Diabetes-ketoner: Opstår ved mangel på insulin og forekommer sammen med høje blodsukre.

Mangel på insulin kan skyldes flere ting, fx:

• Øget insulinbehov
• Defekt udstyr, der har medført manglende indgift af insulin
• Defekt insulin

Behandling: Hurtigtvirkende insulin.

Feber øger behovet for insulin. Sådan gør du, hvis du har feber og får insulin på pen:

• Tag som udgangspunkt din sædvanlige insulin
• Kontroller dit blodsukker og dine blodketoner hver 2. time
• Korriger blodsukker ved at tage hurtigtvirkende insulin afhængig af blodsukker og blodketoner – dog maks. hver 2. time
• Der kan være behov for at reducere kulhydratfølsomhed og korrektionsfaktor, så der gives mere insulin til måltider og til justering af blodsukker
• Hvis din temperatur er over 38 grader, og du ikke har effekt af din vanlige insulinbehandling, kan du øge dosis af hurtigtvirkende insulin. Start med at øge med 25 procent og vurdér løbende ud fra måling af blodsukker og blodketoner, om der er behov for justering. Oplever du fortsat, at blodsukker og eventuelt blodketoner stiger eller ikke falder som forventet, skal du gradvist øge med 20-25 procent, indtil du opnår den ønskede effekt
• Bemærk at indtag af paracetamol (fx Panodil, Pamol, Pinex) nedsætter feberen og derved også ofte insulinbehovet

Feber øger behovet for insulin. Sådan gør du, hvis du har feber og får insulin på pumpe:

• Tag som udgangspunkt din sædvanlige insulin.
• Mål blodsukker og blodketoner hver 2. time
• Korriger blodsukker ved at tage hurtigtvirkende insulin afhængig af blodsukker og blodketoner – dog maks. hver 2. time.

Der kan være behov for at øge basalinsulinen.

• Gør dette ved at lave en midlertidig basal.
• Start med en midlertidig basal på +25 procent i maks. 2 timer.
• Vurdér løbende ud fra måling af blodsukker og blodketoner, om der behov for justering af den midlertidige basal.

Der kan være behov for at reducere kulhydratfølsomhed og korrektionsfaktor, så der gives mere insulin til måltider og til korrektion af blodsukker.

Hvis din temperatur er over 38 grader, og du ikke har effekt af vanlig insulinbehandling, kan du øge dosis af hurtigtvirkende insulin.

• Start med at øge med 25 procent.
• Vurdér løbende ud fra måling af blodsukker og blodketoner, om der er behov for justering.
• Oplever du fortsat, at blodsukker og evt. blodketoner stiger eller ikke falder som forventet,  skal du gradvist øge med 20-25 procent, indtil du opnår den ønskede effekt.
• Bemærk at indtag af paracetamol (fx Panodil, Pamol, Pinex) nedsætter feberen og derved også ofte insulinbehovet.

Har du blodketoner på 0-0,6 mmol/l:

• Gentag kontrol af blodsukker og blodketoner efter 2 timer.

Har du blodketoner på 0,6-1,5 mmol/l:

• Overvej at korrigere med hurtigtvirkende insulin.
• Gentag kontrol af blodsukker og blodketoner efter 2 timer.

Har du blodketoner over 1,5 mmol/l:

• Kontakt altid Børn og Unge Klinik eller Børn og Unge Akutklinik.

Opkastning og mavesmerter er "faresignaler", du skal reagere på. Det kan skyldes syreforgiftning (ketoacidose), som kræver øjeblikkelig behandling. Derfor er det vigtigt, at du måler blodketoner.

Har du ikke feber, normalt blodsukker og ikke forhøjede blodketoner:

• Tag halv dosis af din langtidsvirkende insulin til sædvanlig tid.
• Tag halv dosis af din hurtigtvirkende insulin til de kulhydrater, du indtager.
• Kontrollér blodsukker hver 2. time og blodketoner hver 4. time.
• Korriger blodsukker ved at tage hurtigtvirkende insulin afhængig af blodsukker og blodketoner – dog maks. hver 2. time.

Har du feber, normalt blodsukker og ikke forhøjede blodketoner:

• Tag vanlig dosis af langtidsvirkende insulin til sædvanlig tid.
• Tag vanlig dosis af hurtigtvirkende insulin til de kulhydrater, du indtager.
• Kontrollér blodsukker og blodketoner hver 2. time.
• Korriger blodsukker ved at tage hurtigtvirkende insulin afhængig af blodsukker og blodketoner – dog maks. hver 2. time.

Opkastning og mavesmerter er "faresignaler", du skal reagere på. Det kan skyldes syreforgiftning (ketoacidose), som kræver øjeblikkelig behandling. Derfor er det vigtigt, at du måler blodketoner.

Har du ikke feber, normalt blodsukker og ikke forhøjede blodketoner:

• Reducér basalinsulin ved at lave en midlertidig basal, hvis dette er en mulighed i din pumpe.
• Start med en midlertidig basal på -50 procent i maks. 2 timer.
• Vurdér løbende ud fra kontrol af blodsukker og blodketoner, om der er behov for justering af den midlertidige basal.
• Reducér bolusinsulin, der gives til kulhydrater med 50 procent.
• Kontrollér blodsukker hver 2. time og blodketoner hver 4. time.
• Korrigér blodsukker ved at tage hurtigtvirkende insulin afhængig af blodsukker og blodketoner – dog maks. hver 2. time.

Har du feber, normalt blodsukker og ikke forhøjede blodketoner:

• Tag vanlig dosis af basalinsulin.
• Tag vanlig dosis af hurtigtvirkende insulin til de kulhydrater, du indtager.
• Kontrollér blodsukker og blodketoner hver 2. time.
• Korrigér blodsukker ved at tage hurtigtvirkende insulin afhængig af blodsukker og blodketoner – dog maks. hver 2. time.

Hvis du kan, skal du spise din sædvanlige mad.

Har du ingen appetit eller kaster op, kan du holde blodsukkeret oppe ved fx at tage små mængder sukkerholdige drikkevarer. Det kan være saft, juice, sportsdrik eller sodavand. Du kan også tage is, frugt, druesukker eller honning.

Drik eller spis hver 10.-15. minut. Det er især vigtigt, at du får nok at drikke, og det er vigtigt, at du ikke kun drikker vand, men også indtager drikkevarer, der indeholder sukker. 

Indtag af tørre og saltede fødevarer som kiks og chips, kan øge tørsten.

Begynd at spise fast føde, så snart opkastningerne bliver sjældnere eller ophører.