MR-skanning (magnetisk resonans) er en måde at undersøge kroppen på i et magnetfelt. Ved skanningen sendes radiobølger ind i kroppen. Radiobølgerne og magnetfeltet danner tilsammen billeder af kroppen, der kan ses på en computer.
Der bliver ikke brugt røntgenstråler ved MR-skanning.
Undersøgelsen foregår hos Røntgen og Skanning.
Forbered dig til undersøgelsen
Du skal kontakte Røntgen og Skanning hurtigst muligt, hvis du har følgende:
Indopereret pacemaker
Kar-operation (hjerteklap, stent)
Indsat øreprotese
Metalgenstande i kroppen (efter operation eller ulykke)
Hvis du har brug for smertestillende eller beroligende medicin for at gennemføre undersøgelsen, skal du kontakte den læge eller afdeling, der har henvist dig til undersøgelsen.
Hvis du får lægeordineret medicin, skal du på undersøgelsesdagen tage den som du plejer.
Du skal tage tabletterne med så lidt vand som muligt.
Hvis der er sandsynlighed for, at du er gravid, skal du kontakte Røntgen og Skanning inden undersøgelsen. Gravide må først MR-undersøges efter 12. svangerskabsuge.
Hvis du har behov for det, må du gerne tage en voksen pårørende med til undersøgelsen.
Din pårørende skal overholde de samme sikkerhedsforhold som dig – ingen pacemaker, stent, øreprotese eller metal i kroppen.
Det er vigtigt, at barnet overholder nedenstående fasteregler. Undersøgelsen bliver aflyst, hvis barnet ikke overholder fastereglerne.
Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 1 time før
De sidste 6 timer før mødetidspunktet må barnet ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice. Småbørn må dog få modermælkserstatning indtil 4 timer før og brystmælk indtil 3 timer før mødetidspunktet.
Barnet må drikke vand og saftevand indtil 1 time før mødetidspunktet.
Giv barnet lidt sød saft 1 time før mødetidspunktet. Saftevand modvirker kvalme og utilpashed før og efter undersøgelsen.
Husk: Den sidste time før mødetidspunktet må barnet intet indtage.
Vi anbefaler, at barnet heller ikke tygger tyggegummi.
På undersøgelsesdagen
Når du kommer til Afsnit for Børn og Unge, skal du henvende dig hos sekretæren. Du vil blive vist til Børn og Unge DagKlinikken.
I fuld bedøvelse sover barnet dybt og mærker ingen smerter under operationen/undersøgelsen.
Bedøvelsen kan gives på to måder:
Den sprøjtes ind i blodet via et drop (venflon)
Den indåndes via luften fra en maske
Det er bedøvelseslægen der bestemmer, hvilken måde det skal gives til netop jeres barn.
I denne video, kan I se hvordan det foregår, når jeres barn skal bedøves i forbindelse med en operation:
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Det betyder, at tøjet skal være uden metal, fx metalknapper, lynlåse eller bæltespænder.
Du kan låne tøj uden metal på Børn og Unge Afsnit.
Vær også opmærksom på hårnåle, høreapparat, briller, ur, telefon, magnetkort, smykker, piercingsmykker, bøjler fra BH samt nikotin- og/eller hormonplaster.
Hvis du skal have undersøgt hovedet, skal du også fjerne eventuel øjen-makeup.
Du skal før undersøgelsen have en venflon, som er et tyndt, blødt plastikrør, der skal ligge i en blodåre, hvorfra du modtager et kontrast sporstof og en væske.
Det kan nogle gange være nødvendigt, at skanningen laves med kontrast, for at man bedre kan se blodforsyningen til et bestemt område. Kontrast gives i venflon.
For at mindske smerteoplevelsen når venflon skal lægges, kan du få et lokalbedøvende plaster/creme på.
Hvis du skal bedøves ved at indånde bedøvelsen via luft i en maske, bliver venflon først lagt, når du sover.
I nogle tilfælde lægger vi droppet inden bedøvelsen. I andre tilfælde lægger vi droppet efter, at barnet er bedøvet med maske.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Om undersøgelsen
Du ligger ned og bliver ført ind i den rørformede skanner. Det er vigtigt, at du ligger helt stille.
Røret er åbent i begge ender, og der er gode lys- og ventilationsforhold.
Du får høreværn på grund af skannerens høje bankelyde.
Du kan under hele undersøgelsen komme i kontakt personalet.
Ved undersøgelsen er det nødvendigt at give en indsprøjtning med kontraststof i en blodåre.
I meget sjældne tilfælde (under én promille) kan bivirkningerne udvikle sig til behandlingskrævende overfølsomhedsreaktioner. Vi anbefaler derfor, at du venter en halv time i afdelingen, inden du tager hjem.
Efter undersøgelsen
Når skanningen er afsluttet bliver barnet vækket og køre på opvågningsafsnittet.
Under skanningen kan I opholde jer på Børn og Unge Afsnit.
Når barnet er kommet på opvågningsstuen, gives der besked til Børn og Unge Afsnit.
I kan være sammen med jeres barn, når det er kommet på opvågningen. I enkelte tilfælde er der kun mulighed for at én forælder kan komme med på opvågningsstuen.
Der går normalt 1-3 timer fra jeres barn lægges til at sove, til I bliver kaldt til opvågningsstuen.
Når barnet er vågnet helt op, kommer I tilbage til Børn og Unge Afsnit.
Der er intet ubehag og ingen forholdsregler efter undersøgelsen.
Barnet kan udskrives når venflon er fjernet og barnet er frisk og har haft vandladning.
Videre forløb
Svaret på skanningen bliver vurderet af en børnelæge. Du får svaret fra Børn og Unge.
Kontakt
Hvis du har brug for at kontakte Børn og Unge Afsnit, kan du ringe på tlf. 78 44 55 20.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/661107
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.