MR-skanning (magnetisk resonans) er en måde at undersøge kroppen på i et magnetfelt. Ved skanningen sendes radiobølger ind i kroppen. Radiobølgerne og magnetfeltet danner tilsammen billeder af kroppen, der kan ses på en computer.
Der bliver ikke brugt røntgenstråler ved MR-skanning.
Undersøgelsen foregår hos Røntgen og Skanning.
Forbered dig til undersøgelsen
Røntgen og Skanning har lavet en vejledning om MR-skanning af børn fra 4 år med beskrivelser og billeder af, hvordan skanningen foregår.
Du skal kontakte Røntgen og Skanning hurtigst muligt, hvis du har følgende:
Indopereret pacemaker
Kar-operation (hjerteklap, stent)
Indsat øreprotese
Metalgenstande i kroppen (efter operation eller ulykke)
Hvis du har brug for smertestillende eller beroligende medicin for at gennemføre undersøgelsen, skal du kontakte den læge eller afdeling, der har henvist dig til undersøgelsen.
Hvis du får lægeordineret medicin, skal du på undersøgelsesdagen tage den som du plejer.
Du skal tage tabletterne med så lidt vand som muligt.
Hvis du har behov for det, må du gerne tage en voksen pårørende med til undersøgelsen.
Din pårørende skal overholde de samme sikkerhedsforhold som dig – ingen pacemaker, stent, øreprotese eller metal i kroppen.
På undersøgelsesdagen
Når du kommer til Børn og Unge, skal du henvende dig hos sekretæren. Du vil blive vist til Børn og Unge DagKlinikken.
Det betyder, at tøjet skal være uden metal, fx metalknapper, lynlåse eller bæltespænder.
Du kan låne tøj uden metal på Børn og Unge Afsnit.
Vær også opmærksom på hårnåle, høreapparat, briller, ur, telefon, magnetkort, smykker, piercingsmykker, bøjler fra BH samt nikotin- og/eller hormonplaster.
Hvis du skal have undersøgt hovedet, skal du også fjerne eventuel øjen-makeup.
Du skal før undersøgelsen have en venflon, som er et tyndt, blødt plastikrør, der skal ligge i en blodåre, hvorigennem der bliver givet et radioaktivt sporstof og væske.
For at mindske smerteoplevelsen når venflon skal lægges, kan du få et lokalbedøvende plaster/creme på.
I nogle tilfælde lægger vi droppet inden bedøvelsen. I andre tilfælde lægger vi droppet efter, at barnet er bedøvet med maske.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Om undersøgelsen
Du ligger ned og bliver ført ind i den rørformede skanner. Det er vigtigt, at du ligger helt stille.
Røret er åbent i begge ender, og der er gode lys- og ventilationsforhold.
Du får høreværn på grund af skannerens høje bankelyde.
Du kan under hele undersøgelsen komme i kontakt personalet.
Ved nogle undersøgelser er det nødvendigt at give en indsprøjtning med kontraststof i en blodåre.
I meget sjældne tilfælde (under én promille) kan bivirkningerne udvikle sig til behandlingskrævende overfølsomhedsreaktioner. Vi anbefaler derfor, at du venter en halv time i afdelingen, inden du tager hjem.
Det er meget vigtigt, at du ligger stille under hele undersøgelsen. Derfor kan der være brug for afslappende medicin, mens undersøgelsen bliver foretaget. Brugen af afslappende medicin skal aftales med personalet på Børn og Unge Afsnittet.
Efter undersøgelsen
Der er intet ubehag og ingen forholdsregler efter undersøgelsen.
Efter undersøgelsen kommer du tilbage til Børn og Unge Afsnittet.
Du bliver udskrevet når du er klar til det.
Videre forløb
Svaret på skanningen bliver vurderet af en børnelæge. Du får svaret fra Børn og Unge.
Kontakt
Hvis du har brug for at kontakte Børn og Unge Afsnit, kan du ringe på tlf. 78 44 55 20.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/1532871
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.